Den 25. maj 1911 foregik der en virkelig modbydelig lynchning af en mor og en søn, Laura and L. D. Nelson. Sønnen var blevet anklaget for at have skudt sheriffen i en sag om en stjålet ko. Havde den 13-årige L.D. taget den famøse ko? Nej, men hans far, Austin, indrømmede tyveriet, "fordi han ikke havde mad til sin familie". Grunden til, at Laura og L.D. blev lynchet var, at de havde grebet til våben, og at sheriffen var omkommet i en skudepisode, som Austin betegnede som et "uheld". Ifølge ham havde Laura forsøgt at vriste geværet fra sønnen, da det gik af, men både hun og L.D. blev fængslet for mord på sheriffen. Senere blev de så kidnappet fra fængslet af en rasende menneskemasse, der lynchede dem. Noget, der muligvis også har kostet Lauras lille og selvfølgelig totalt uskyldige datter på 2 år livet, da ingen vidste, hvor hun var blevet af, da hendes mor og bror blev dræbt og faderen kom i fængsel for tyveriet af den famøse ko. Austins fængselsdom, der blev afsonet omkring 100 kilometer væk, reddede til gengæld formentlig hans liv, da han sandsynligvis ellers også ville være blevet lynchet ....
Billedet af den myrdede Laura er ikke helt så modbydeligt at se som det af hendes søn, da hun har fået lov til at beholde noget af sin værdighed ved ikke - sådan som det er tilfældet med L.D. - at blive klædt mere eller mindre af. Det fremgår dog af øjenvidneskildringer, at hun blev voldtaget, hvilket jo ofte er den gængse straf for obsternasige kvinder af alskens art. Begge disse billeder er gennem-modbydelige, og det er slemt at tænke på, at de kun er en lille del af det samlede billede af denne specielle form for amerikansk selvtægt. At myrde disse to mennesker, hvoraf den ene altså var et barn på 13 år, er et lysende eksempel på selvtægtens mangler i forbindelse med retfærdighed. De blev snydt for en retssag, hvor de i hvert fald ville have haft mulighed for at forsvare sig, selv om de formentlig ville være havnet i fængsel.
Gadens parlament har haft travlt med mange ting, som man kan undre sig over bagefter. Hvad gav f.eks. danskere ret til at klippe håret af kvindelige medborgere, der havde haft et forhold af en eller anden art til en tysk soldat? Var der noget i Grundloven, der berettigede dem til sådan et overgreb, og hvad var det for en tankegang, der gjorde, at man mente at have dansk eneret på disse kvinders kønsliv?
INTET ud over en diffus fornemmelse af nationale rettigheder til den enkelte kvinde styrede disse overfald. Ligegyldigt hvordan forholdet til den eller de tyske kærester havde været, så var det kvindens frie valg af noget ikke-forbryderisk. Hvis hun havde begået lovbrud som f.eks. spionage eller mord i forbindelse med forholdet, så ville sagen se anderledes ud, men ikke fordi hun havde et seksuelt forhold til en tysker. Retten til hendes kønsliv tilhører nu engang hende og kun hende, og ingen andre skal have lov til at bestemme over det.
Straffelovens § 294 regulerer selvtægt. Dens bestemmelser lyder: "Den, som ulovligt tager sig selv til rette, straffes med bøde." Her tager man åbenbart for givet, at ingen griber til lynchninger som f.eks. i USA, men hvad med sådan noget som disse overfald på og chikane af de såkaldte "tyskerpiger"? Var der ingen straf for disse overgreb, eller blev det bare skubbet ind under gulvtæppet? Når jeg læser om denne type forbrydelser, så er der kun beskrivelser af, hvordan den og den blev klippet skaldet samt kaldt en "feltmadras" eller lignende, men aldrig noget om, hvordan de selvbestaltede bødler, der stod for disse ydmygelser, blev straffet. Det tager jeg som et udtryk for en meget ubehagelig overbærenhed over for disse voldelige personer. Således finder jeg det ret bekymrende, at de ikke engang bliver kaldt det, de var, nemlig voldsmænd ....
Borgernes oprør eller mangel på tolerance over for visse ting, der udsættes for, er forudsætningen for det, der i nogle tilfælde har udviklet sig til en samfundsomstyrtende revolution. Det gælder også det, der skete i Boston den 16. december 1773, for den dag gik en stor gruppe amerikanere - hvoraf nogle var udklædt som indianere - ombord på britiske skibe og bedrev selvtægt ved at smide store mængder te i havnen. Amerikanerne kunne ellers godt lide te, så hvorfor gjorde de dog det? Jo, de ville protestere imod de skatter, som det britiske parlament pålagde indbyggerne i det, der dengang var en engelsk koloni. Et af problemerne var, at amerikanerne ikke engang var repræsenteret i parlamentet, men bare skulle punge ud til kolonimagten. Ti år efter denne episode opnåede Amerika uafhængighed af England, men det kostede blod, sved og tårer i form af en blodig krig.
Én ting er lynchninger, noget andet er kongemord, eller hva'? Begge dele involverer selvtægt, så i princippet er de efter min mening såmænd ikke så forskellige endda. Om selvtægten fører til forbedringer for oprørerne kan diskuteres og kan måske ikke engang altid afgøres. Her gælder historiens dom, og den ligger som regel i hænderne på sejrherrerne. At den russiske zar var en nar som regent var trist, men dem, der kom efter ham, udviste til gengæld en uhyggelig blodtørst over for dem, de påstod at repræsentere, nemlig folket.
Mottoet for Den franske Revolution (1989-1799) var "Frihed, lighed og broderskab", hvilket lyder flot. Den eufori, der prægede denne revolution, forvandledes imidlertid ret hurtigt til en udbredt desillusion. Frihedsidealerne holdt ikke i længden, selv om de blev dyrket som en ny form for religion rundt omkring i Europa. Korruptionen, der fulgte med Direktoriet, ledte direkte til næste fase, nemlig Napoleons statskup i 1799. Folket havde lidt under kongedømmet, hvor der var hungersnød den ene gang efter den anden, uden at magthaverne havde gjort noget særligt for at hjælpe de sultende. Samtidig var landet truet af bankerot, så alt var så håbløst, at selvtægt blev forsøgt og gennemført med hård hånd af de revolutionære. Det kostede som bekendt kongen og en stor del af hans familie hovedet. Der blev vendt op og ned på det franske samfund - for en tid ....
Jeg forstår udmærket, hvordan man kan brænde så meget for en skelsættende forandring, at man griber til selvtægt og eller en revolution som den franske. Problemet er bare, at opgøret med overgreb og nedværdigelse som regel fører til, at man selv kommer til at begå disse forbrydelser ....
https://stmuhistorymedia.org/the-lynching-era-the-tragic-hanging-of-laura-and-l-d-nelson/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar