Håb og forventninger hører sammen med ofte temmelig flyvske forestillinger om en mirakuløs løsning på snart sagt alle slags problemer. Ordet "patentløsning" ses som svaret på alt, der trykker, og super-optimister tror på, at der nok skal findes en udvej, ligegyldigt hvor sort det ser ud. Denne blinde tro på heldet er en rørende menneskelig egenskab, der har holdt liv i mange projekter af alskens art, samt fået folk til at fortsætte, selv under fortvivlede omstændigheder. Nogle tror tilmed på, at patentløsningen er forbundet med noget nærmest magisk, som man håber på, nemlig held og lykke.
Manden her ligner en, der havde et job på f.eks. et pænt kontor, men som han så desværre mistede. Derfor har han måttet hutle sig igennem, så godt han kunne, og det var præcis sådanne situationer, der vakte jagtinstinktet hos den tidligere prædikant og ivrige kirkegænger Richard Beasley (født i 1959). Han plyndrede og dræbte nemlig ikke de rige i 2011, men de fattige, der - ligesom han selv - kæmpede for at overleve under finanskrisen på netop det tidspunkt.
Det med farmen i skoven, hvor "mænd kunne være mænd" i landlige omgivelser og tilmed tjene penge, de kunne lægge op til senere, var ikke andet end én stor løgn. Der var hverken farm eller job, kun en mand, der ønskede at myrde de håbefulde ansøgere, så han kunne plyndre dem. Dem, der lod sig lokke, var drevet af deres ønske om at rette op på en ulykkelig situation, der skyldtes politiske forhold, medens han - ifølge sine udtalelser til sin unge medhjælp, teenageren Brogan - bare ville sikre sig, at han kunne "komme igennem vinteren". Fordi Beasley var karismatisk og havde talegaverne i orden, troede Brogan, der havde truffet ham gennem kirken, hvor han gav den som menneskeven, på ham og hans forklaringer. At han oplevede ham myrde den ene efter den anden af dem, der blev lokket til gennem hans falske, udspekulerede job-opslag, burde have fået ham til at slå bak, men han var følelsesmæssigt bundet til ham som den faderfigur, han aldrig havde haft. Havde Brogan været en kløgtig fyr, ville han selvfølgelig have stoppet Beasleys skurkestreger, men det skete altså ikke, fordi han åbenbart slog hjernen og hjertet fra, når det gjaldt hans "faderlige ven".
En anden, der blev snøret af Beasley, var hans 17-årige datter, Tonya, som han havde fået til at undervise sig i, hvordan man lægger annoncer på Craigslist. Noget, hun senere fik samvittighedsnag over, men modsat Brogan vidste hun dog ikke, hvad hendes far havde gang i, så hun var ikke medskyldig i faderens forbrydelser.
Egentlig kunne Beasley have myrdet fire og ikke "kun" tre, for en fjerde mand kom - fuld af håb og store forventlinger til jobbet i de landlige omgivelser - men han undslap. Fordi det lykkedes ham at stikke af, selv efter han var blevet ramt af Beasleys skud, blev morder-duoen afsløret. Brogan blev idømt livsvarigt fængsel, medens Beasley fik en dødsdom, som han senere har gjort alt, hvad han kan for at få omstødt, for "han er nemlig uskyldig" ....
Når jeg tænker på denne sag, så er det egentlig ikke Beasley, der interesserer mig mest, nej, det er de håbefulde, midaldrende mænd, der drømte om en ny chance i livet. De blev grebet af forhåbninger, da de så den usædvanlige job-annonce på Craigslist, og de troede på "Lykkens gudinde", og det er dybt sørgeligt, at netop deres håb og forventninger, deres tiltro til andre mennesker førte til deres død.
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar