Boobytrap: Sladder og Mae West

Jeg har altid godt kunnet lide Mae West. Hun var bramfri og fræk, hvilket er noget, jeg sætter stor pris på hos det såkaldt "svage køn". Mange af hendes velkendte vovede replikker var noget, hun selv fandt på, hvilket er noget, jeg tager hatten af for, ligesom jeg finder det imponerende, at hun ikke bare optrådte som skuespiller, men også som skuespil-forfatter.

Jeg kan altså godt lide hende, men her på det sidste har jeg dog tænkt tanker om hende, som jeg ikke havde, før jeg faldt over en omgang sladder, som jeg ærlig talt ikke helt ved, hvordan jeg skal forholde mig til. Ifølge denne sladder, der formentlig oprindelig stammer fra Raquel Welch, som hun spillede sammen med i filmen om et sex-skifte, nemlig "Myra Breckinridge", var hun i virkeligheden slet ikke en "hun", men en "han". Nu var forholdet mellem det gamle og det nye sex-symbol ikke særlig godt, så hvad Raquel end citeres for, så bør man afgjort tage det med et gran salt. Måske hun var ude på at genere det rivaliserende, men meget ældre publikumsidol? Selv om det kan have været bagvaskelse sidder man dog tilbage med en uregerlig nysgerrighed samt spørgsmålet: kan der have været noget om snakken????? Vi ved, at Mae West ofte snød med sin højde, men det er én ting, og at nogen snyder med hendes kønsidentitet er ligesom noget andet og mere alvorligt.

Sko, brugt af Mae West, når hun ville virke højere, men ikke altid .....

Hun havde stor succes, bl.a. i film fra 1930'erne og 1940'erne, men omkring 1943 begyndte hun at få juridiske problemer på grund af sin notorisk frække optræden, hvilket dog ikke slog hende ud. På et tidspunkt fik hun ligefrem en fængselsdom for at "korrumpere ungdommen" med sin evindelige uartighed.

Hun skrev og medvirkede imidlertid i mange skuespil med vekslende succes, bl.a.: "Sex" (1926), "The Drag" (1927), "Pleasure Man" (1928), "Diamond Lil" (1928) og "Catherine Sas Great" (1944). Man kan sige, at hendes image var "fræk dame med kurver og rappe replikker". Sjovt nok var hun samtidig en ret privat person. Nogle af dem, hun var mest knyttet til, var lillesøsteren Beverly West og lillebroderen Jack West II.

Sidstnævnte er kommet til at spille en hovedrolle i sladderen omkring storesøster Mae, for der er dem, der underbygger Raquel Welch mistanker om et falsk køn med historier om et hemmeligt - og altså uofficielt - ID-skift. Jack døde angiveligt i 1964, men der er teorier om, at det i virkeligheden var Mae, der døde af et hjerteslag. På grund af diverse aborter var hendes underliv - ifølge teorierne - så ilde tilredt, at lægen, der undersøgte hende efter døden, troede, at hun var en mand, og det gav familien ideen til et dristigt bedrageri: man begravede hende under hendes brors navn, idet han derefter overtog hendes identitet og videreførte hendes karriere som hende.

Ovennævnte dame er efter min mening utvivlsomt en ægte kvinde, dvs. stjernen Mae West. Andre billeder har en vis lighed med hende, som hun så ud tidligt i sin karriere, men på et tidspunkt synes ligheden at svinde, og på baggrund af Raquel Welch's teorier spørger man sig selv, om damen i nedenstående billede egentlig er den ægte vare, nemlig Mae West:

For mig at se ligner denne person samt billederne af Mae West som ældre mere Jack end hans søster, Mae, men det er ikke i sig selv et bevis på gyldigheden af den vilde teori om et ID-skift. Visse uklarheder om årstal og den slags, som der bare ikke må herske tvivl om, virker i hvert fald yderst mistænkelige på mig.

Eftersom Mae ofte brugte en "stemme-forvrængning" og optrådte med en mørkere, mere sexet røst, der tangerer noget maskulint, er ikke engang hendes stemme en sikker angivelse af, hvem og hvad hun var. Hendes specielle rollevalg og scenepersonlighed var i forvejen så karikeret, at hun tilmed lignede en drag-skuespiller, hvilket også ville have været en hjælp ved et eventuelt svindelnummer.

Der skal mere til at overbevise den nysgerrige, men ikke særlig naive Mae-fan, og det mangler stort set, for nok er der en fysisk lighed mellem bror og søster, der kan have gjort det påståede bedrag muligt, men hvad med den ånd, som hendes skriverier viste? Måske Jack kunne illudere som hende på en scene eller foran et velvilligt filmkamera, men formåede han også at skrive som hende? I 1975 udgav hun "Sex, Health, and ESP" og "Pleasure Man" fra 1928. Hendes selvbiografi "Goodness Had Nothing to Do with It" fra 1959 blev senere opdateret og genudgivet.Ialt er der i dag 16 bøger af hende til salg.

Selv om Jack måske havde et ydre, der gjorde det muligt for ham at illudere som sin søster, så var ånden, sjælen eller personligheden jo ikke den samme. Historien om svindelnummeret er dog så skør og samtidig sjov, at det er svært ikke at lege med tanken om, at det kan være Jack, der er begravet som Mae i familie-mausolæet .....