fredag den 24. december 2021

Arkæologi som status- og magtmiddel

Her ser man en flok mænd, der sidder og roder med en stak kranier og andre gamle knogler. Hvad enten de er videnskabsmænd eller amatørarkæologer, så kommer man til at tænke på alle de forhistoriske - eller bare meget gamle - fund, man har gjort i tidens løb, og som på en eller anden måde bliver forvandlet til en rød tråd i samfundet som en del af det ideologiske væv, der holder det sammen. Siden det er kranier og knogler, disse dybt engagerede herrer sidder med, så tænker jeg uvilkårligt på den berømte "Piltdownmand" fra 1912, der syntes at støtte Charles Darwins på det tidspunkt forkætrede påstand om menneskets slægtskab med aber. Den var svær at sluge for datidens mennesker med de religiøse og historiske begreber, de var vokset op med, og som gjorde, at de følte sig som noget særligt, både i forhold til dyr og til andre samfundsklasser. At være en underart af aberne var sandelig ikke det samme som at være Guds fornemste skaberværk, fordi man var "skabt i hans billede".

Da "Piltdownmanden" blev fundet, var det derfor en sensation, og selv fornuftige folk, der burde have vidst bedre, støttede hypotesen om, at dette var "The Missing Link". Andre var mere skeptiske, og det havde de god grund til, for 41 år senere, nemlig i 1953, blev det endegyldigt bevist, at der var tale om et ret frækt falskneri, hvor kraniedele fra et menneske var blevet sat sammen med underkæben fra en orangutang. Et svindelnummer, der var forbløffende nemt at begå, når man står over for folk med en forudfattet mening om tingene: abeslægtskabet tiltalte nogle, medens andre afviste det, ikke bare som som historisk forkert, men også som noget direkte ugudeligt. Fundet havde sat gang i fantasien hos mange mennesker, men afsløringen af, at det var fup, må hæve glædet en masse andre, både forskere og lægmænd.

Sådan har det været gang på gang med forhistoriske fund, og det forekommer mig, at næst efter lægevidenskaben, så udgør arkæologien det allerværste orgie af gætterier med vidtrækkende konsekvenser. Noget af det kunne kaldes "et slag på tasken", for andet er det faktisk ikke. Det gælder f.eks. nedenstående fossil, der hævdes at være 325 millioner år gammelt.


Når vi er oppe i den slags regnestykker, så gør et par millioner år vel hverken fra eller til, eller hvad? Personlig er jeg ret ligeglad med, om dette nydelige fossil er 325, 300, 225 eller sølle 15 millioner år gammelt, for jeg er bare forbløffet over at se det. Modsat f.eks. "Piltdown-manden" har det dog ingen indflydelse på nutidens samfund og dets ideologiske struktur, men det er der til gengæld andre forhistoriske fund, der har. Ikke mindst det gamle spyd - også kaldt "den hellige lanse" - der hævdes at gå tilbage til Biblens beretning om Jesus, nemlig selve korsfæstelsen. 


Faktisk mente man, at det var den lanse, som den romerske soldat og senere kristne helgen Longinus havde brugt til at teste, om Jesus nu også var død. Det gjorde han ved at stikke ham i siden med det, hvorved det kom i berøring med den korsfæstedes blod. For at det ikke skal være løgn, sprøjtede noget af dette hellige blod Longinus i ansigtet, sådan at han, der angiveligt var blind, straks fik synet tilbage. OK, skal der være gilde, så lad der være gilde, og det blev der så sandelig også, for i eftertiden blev lansen tillagt utrolige kræfter og egenskaber, der gjorde den meget værdsat af folk med magt-drømme som bl.a. Napoleon og Adolf Hitler. Det ville nok have været surt for dem at høre, at også dette angiveligt ældgamle relikvie er svindel, for det er sammensat af flere forskellige dele, der hver især stammer fra flere tidsaldre.

Baggrunden for fundet havde ellers det hele, for den første ejer af dette hellige objekt var efter sigende den romerske kejser Konstantin den Store (ca. 272-337), hvis mor, kejserinde Helena, angiveligt havde fundet det på sin målbevidste relikviejagt i 326. Eftersom denne kejser var den, der legaliserede kristendommen i 313, så har kristne relikvier af en vis klasse haft stor betydning for ham som hersker, fordi det konsoliderede hans magt, da det tydede på en direkte forbindelse til det guddommelige. Den slags er guld værd for en konge eller kejser, for det gør ham urørlig for mange, der ellers ville kunne finde på at betvivle hans legalitet. At ens mor direkte går efter sådanne fund virker dog noget suspekt på mig, men jeg er jo også skeptiker ....

Lucas Cranach den Ældre har malet kejserinde Helena, her med et andet af hendes mange utrolige fund, nemlig "det sande kors" (1525), der blev brugt ved Jesu korsfæstelse. Det fortælles, at da hun fandt det, så lå det sammen med to andre kors, hvilket passer fint med Biblens skildring af Jesus, der blev korsfæstet sammen med to røvere. Eftersom der var tre kors, så var spørgsmålet, hvilket af dem, der bar Jesus, men det fandt man ud af, da et ligtog kom forbi det sted, hvor Helena stod med alle tre kors. Flux blev den døde mand levende igen, da hans lig passerede det af korsene, hvor Jesus havde hængt, for så vidste man, hvilket af dem, der var helligt .... Man korser sig over sådan en historie, for hvor er det dog langt ude, men sådan så datiden ikke på kejserindens anstrengelser som "arkæolog".


Denne specielle kejser-mor blev i øvrigt regnet for så hellig på grund af alle sine ellers super-suspekte fund, at der blev slået en medalje til hendes ære. Har hun og hendes søn brygget historierne om de hellige fund sammen i fællesskab, eller har de selv troet på, at der virkelig var tale om Longinus' lanse, Jesu kors, grotten hvor Jesus blev født, etc., etc., etc.? Eftersom fundene har befæstet Konstantins og hans slægts magt, fristes jeg til at afvise dem som fup, men de kan jo også have fuppet sig selv, så sikkert er det ikke, selv om de i mine øjne er et par skurke ....

 

https://www.pnas.org/content/pnas/110/33/13322.full.pdf 

 

https://www.livescience.com/56327-piltdown-man-hoax.html 

 

http://www.kirkerupk.dk/Kirkerup/Grundplanforkalkmalerierne/Koret/Korsf%C3%A6stelsen/Korsfaestelsen%20med%20tekst.htm 

 

Wikipedia


Ingen kommentarer:

Send en kommentar