Jeg var temmelig lille, da jeg fik snor i min første låne-hund, nemlig schæferhvalpen Bulder. Han var dejlig, og jeg gik ofte tur med ham, hvilket vakte mange jævnaldrendes fuldt ud forståelige misundelse. Jeg ville også have været misundelig på dem, hvis de havde haft adgang til en låne-hvalp - for slet ikke at tale om deres egen private hund. Vovser kan nemlig være aldeles herlige, selv om de - som alle kæledyr - også kan være anstrengende og særdeles besværlige, nemlig fordi deres pleje og pasning påhviler deres mennesker som et ansvar, der ikke kan ignoreres.
Hunden som kæledyr føler sig afgjort som et medlem af familien og forventer formentlig at blive behandlet som et sådant. Svigter man sin hund, så kan den tilgive, men dermed ikke være sagt, at den har glemt det ubehagelige, den har været udsat for. Nogle vovser husker endda lidt for godt, hvilket kan føre til problemer, f.eks. ved dyrlægebesøg ....
Hvad schæferen angår, så er den en af de racer, der ligner hundenes fælles forfader og formoder, nemlig ulven, allermest. Ja, nogle gange er det næsten ikke til at se forskel på en ulv og en schæfer. Næsten, for jeg synes, at der faktisk er stor forskel på f.eks. disse to, selv om slægtskabet er tydeligt.
Schæfer til venstre og ulv til højre
Modsat os dumme mennesker så har hunde åbenbart ingen racefordomme, sådan at de kun vil dyrke romantik med nogen, der tilhører deres egen race. En mops kunne forsøge at parre sig med alt fra en Grand Danois til en sofapude, og ingen af delene ville lykkes, men hvis en schæfer forelsker sig i en ulv, så kan der sagtens komme afkom, hvilket jeg til gengæld aldrig har hørt skulle være muligt med en anden nær slægtning: ræven. Det samme gælder ulve og ræve, der kan blive venner, men mere bliver det ikke til, selv om begge parter formodentlig kan få lyst til at forsøge sig .....
En ulv og en ræv
Når man tænker på schæferens popularitet, så er det en underlig tanke, at racen ikke fandtes for mindre end 200 år siden. Den blev faktisk fremavlet i slutningen af 1800-tallet, da forskellige racer af hyrdehunde
blev krydset målbevidst af den maskulinitetsdyrkende og arierfikserede kaptajn Max von Stephanitz (1863-1936), der i mine øjne er en art nazi-forløber. Han var ude efter at skabe en ganske bestemt type hyrdehund, hvilket lykkedes ham i 1899, men den første tyske schæfer blev først præsenteret for offentligheden i 1907. Tyve år efter, dvs. i 1927, anerkendte The American Kennel Club den som en selvstændig race, men den fik et andet navn, der vist nok stammer fra England, da man frygtede, at tyskerhadet efter Første Verdenskrig kunne ramme hunden. Derfor blev den kendt som en "Alsatian" i engelsk-talende lande.
Schæferen er blevet utrolig populær både i og uden for Tyskland, men der var nogle specielle fans, der har været med til at give den et blakket ry, nemlig nazisterne. Hunden ligner jo en ulv, der er et dyr, der blev beundret for at have nogle af de egenskaber, som man tillagde den (ikke-eksisterende!!!) "germanske race". Således kaldte Hitler ofte sig selv for "Hr. Ulv", og dette dyr optræder i mange selvforherligende eller truende nazi-udgydelser fra både ham og andre.
Dens image som en "politihund" blev altså forstærket af dens brug, men samtidig blev den også en elsket familiehund. I USA fik den desuden en særlig opmærksomhed som film-stjerne, da den fransk-fødte Rin-Tin-Tin (1918-1932) blev en international berømthed på det hvide lærred. På grund af denne hunds enorme popularitet, voksede schæferens fan-skare i USA, ligesom det skete for collien, da Lassie blev berømt.
Andre eksperimenterende hundeavlere har parret ulve med bl.a. huskyer, og det er tydeligt, at det sker for at fremavle ulve-agtige hunde, der hverken er ulve eller hunde. Det er uforsvarligt, da man altså ikke kan garantere noget som helst vedr. dyrenes egenskaber med disse blandinger. Da man ikke kan sikre dyrene en tålelig tilværelse i et samfund, hvor de passer ind, er dette ærgerrige avlsarbejde efter min mening helt uacceptabelt. At avle dem til et liv i bur er i hvert fald ikke et udtryk for dyrekærlighed. Nogle steder har man imidlertid hybrider i hjemmet, og ejerne viser dem stolt frem, men det er ikke nødvendigvis lovligt, for der er forbud imod disse dyr forskellige steder ....
Schæfer-ulve-hybrid i en hyggestund med sit menneske
Ingen kommentarer:
Send en kommentar