Da jeg så dette billede, så tænkte jeg, hov, det er ikke 1. april endnu, men den er faktisk god nok: det er ingen spøg, men den rene, skære sandhed, og den er besk, for nok er jordelivet ofte en grum omgang, men livet her er nu engang det eneste, vi har uden for fantasiens verden. Om der er andet, kan man diskutere og diskutere, men foreløbig er alle former for påstande og forklaringer kun antagelser: vi ved ikke, hvad der sker, når vi dør, bortset fra, at vore kroppe bliver forvandlet til noget forgængeligt. Man er mildt sagt ikke, hvad man har været som død, og det er også nødvendigt med denne omformning og nedbrydelse, for hvor i alverden skulle vi ellers gøre af alle de døde mennesker, dyr og planter, der har levet her på vores planet?
Lægevidenskaben giver ganske vist flere forklaringer end religionen, men ingen af dem kommer med et håndfast bud på, hvordan det er at afslutte sit liv. Det skal man faktisk til forfatterne for, og jeg er såmænd selv en af dem, der har givet et par bud på "dødens mysterium", bl.a. dette om en dreng, der dør for tidligt, fordi Døden klokker i det:
Man tror måske, at selvmordsmaskiner er en ny opfindelse, men dér tager man fejl. Jeg ved, at en australsk fortaler for selvmord, nemlig PhilipNitschke med tilnavnet "Dr. Død", har lavet en allerede i 2003, og der kan sagtens være andre før ham, som jeg bare ikke kender til. Det nye er, at de nu er lovliggjort i Schweiz, for de har altid været forbudt, da man tidligere har frygtet, at de kan friste svage og livstrætte personer over evne, så folk begår selvmord til højre og venstre. Den slags er trist for individet og noget roderi for staten, for hvor bliver alle de betalingsduelige personer af, hvis de vælger at investere i en selvmordsmaskine i stedset for i skat og opsparinger? At selvmord er blevet gjort nemt og lovligt et sted i verden er derfor en skræmmende tanke for de fleste regeringer, og maskinerne bliver formentlig forbudt de fleste steder: formentlig NUL import af borger-drabsmaskiner hverken her eller i de fleste andre europæiske lande ....
Argumentet for disse maskiner er stærkt. Det ved man, hvis man kender et sygt menneske, der plages af stærke smerter og konstant ubehag, og hvis lidelser er kroniske. Problemet er bare, at nogle vil misbruge maskinerne, enten til et meget tidligt selvmord eller til mord, for det kan de selvfølgelig også bruges til ....
https://www.siasat.com/coffin-shaped-suicide-machine-legalized-in-switzerland-2237887/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/australsk-l%C3%A6ge-lancerer-selvmordsmaskine
https://www.dr.dk/nyheder/udland/dr-doed-praesenterer-selvmordsmaskine
https://nyheder.tv2.dk/2008-04-05-selvmordsmaskine-skaber-vrede
Ingen kommentarer:
Send en kommentar