Man har altid sagt, at faderen er usikker, for moderen kan jo have haft en affære med en anden mand, hvorved manden snydes for chancen til at få sine gener videreført. Hvor faderen altså altid er usikker, er moderen til gengæld altid sikker, især hvis fødslen er bevidnet af troværdige personer. Hvis ikke, nå ja, så kan der opstå tvivl, sådan som vi bl.a. har set det i et par kongehuse, der angiveligt har forsøgt at pådutte samtiden en ikke-selvavlet arving. Det var det, som bl.a. den engelske kong Jakob II (1633-1701) blev beskyldt for, hvilket var baggrunden for den såkaldt "Glorværdige Revolution" i 1690, der endte med til at koste ham den engelske trone.
Den amerikanske alenemor Lydia Fairchild var aldrig i tvivl om, at hendes børn,
som hun jo selv havde båret og født, virkelig var hendes. Mistanken om, at det ikke var
tilfældet faldt hverken hende eller hendes venner ind, for hvordan kunne noget
så selvindlysende betvivles??? Da det alligevel skete, og hun blev beskyldt for forskellige former for socialbedrageri, var hun mindst
lige så forbløffet som alle andre, bl.a. læger, politifolk og formentlig også hendes familie samt nære venner.
Hvordan kunne sådan en situation dog opstå? Jo, det hang sammen med hendes sociale situation. Eftersom hun altså var alenemor til to børn og ventede nr. 3, så var hun så at sige blevet presset af omstændighederne til at søge økonomisk hjælp. Som led i ansøgningen skulle hun imidlertid give sit og børnenes DNA, så man kunne se, at hun ikke var en socialbedrager, men virkelig var mor til børnene. Stor var hendes forbløffelse - og vantro - da div. videnskabelige tests afslørede, at det var hun ikke. De børn, hun dog havde født og båret, var biologisk set slet ikke hendes. Derfor foregik fødslen af det tredie barn under opsyn, og det var overmåde spændende, hvad analyser af dette barns blod ville vise. Forvirrende nok for alle - og ikke mindst Lydia - var heller ikke dette barn hendes i biologisk forstand. Faktisk var hun alle sine børns moster, men ikke deres mor ifølge eksperterne.
Heldigvis for hende viste det sig, at hun ikke var den eneste kvinde, der havde oplevet noget lignende, og yderligere analyser beviste, at ja, hun var børnenes moster, selv om det var højst besynderligt, da hun ikke havde en søster. Forklaringen lå i fænomenet tvillinger, for uden at hun eller nogen i familien vidste det, måtte hendes mor i sin tid have ventet to enæggede døtre, da hun fødte hende. Det ene foster var blevet opslugt af det andet - nemlig Lydia - ligesom det sker med siamesiske tvillinger. To personer smelter sammen i deres mors livmor og bliver til én, hvilket der er forbløffende mange eksempler på, selv om mange sikkert omkommer før fødslen.
Det besynderlige biologiske fænomen, som Lydia og et par andre kvinder oplevede, kaldes "kimære" efter den gamle sagnfigur, der bestod af flere forskellige dyr. "Kimærisme" opstår, når et par tveæggede tvillinger, der har hver deres blodtype, udveksler bloddannende stamceller i livmoderen. Hvis der så sker det, at den ene tvilling "opsluger" den anden, så kan der ske det samme som i Lydias tilfælde. Hvor det "opsugede" foster er hankøn, får det indvirkning på den overlevende søsters celler. Forvirrende nok kan også bl.a. sådan noget som f.eks. knoglemarvs-transplantationer føre til et individs forandring til en kimære. Mildt sagt besynderligt, og jeg vil ikke påstå, at jeg helt ud forstår processen, men den er altså velkendt nu.
Hvad Lydia angår, så blev alle anklager og mistanker om socialbedrag droppet efter afsløringen af, hvordan en mor ikke altid er mor til de børn, hun har båret i ni måneder samt født på samme måde, som hun i sin tid selv blev født.
https://www.scientificamerican.com/article/3-human-chimeras-that-already-exist/
Medical mystery: Woman gives birth to children, discovers her twin is actually the biological mother
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar