Der er blevet gættet på, hvad der var galt med Isaac W. Sprague (1841-1887), men man er stadig ikke kommet frem til en endelig diagnose af hans mærkelige tilstand som "levende skelet". Hvad fejlede han, der gjorde, at han bare tabte og tabte sig, selv om han havde en sund appetit, og begge hans forældre var ganske normale??? Var det en muskelsygdom, som nogle læger mener, eller var det "noget med stofskiftet", som andre hævder? Problemet blev bl.a. forsøgt forklaret med, at "han svømmede for meget", hvilket lyder som en ret vild påstand. Det kan dog være rigtigt, at det stadige vægttab startede med kramper efter en svømmetur, da han var 12 år gammel, og derfra bare fortsatte og fortsatte, men det lyder som en skrøne.
Modelbillede af skomagerværksted
Faderen var skomager, og det var meningen, at den unge Sprague skulle følge i hans spor, men det blev hurtigt klart for alle, at hans fysiske tilstand gjorde ham for svag til at udføre almindeligt arbejde. Gode råd var dyre, men så fik han forskellige tilbud om at blive en del af de "sære mennesker"-shows - Freak Shows - der var så populære en overgang: han ville egentlig ikke, men havde ikke andre muligheder, så han lod sig vise frem som "Det levende skelet", bl.a. i "P.T. Barnum’s American Museum" på Manhattan. Det var dér, tidens "freaks" slog deres folder og tjente til dagen og vejen ved at fremvise deres fysiske særheder og deformiteter. Hans løn var på $80 om ugen, hvilket svarer til $1,320 i 2021, og beregnet ud fra tidens levefod, tror jeg, det var ganske godt for en ufaglært mand.
Ja, levende var han, men cirkuslivet var hårdt, og han havde jo ikke valgt det, fordi han elskede at vise sig frem, tværtimod. Han blev dog hos Barnum i tre år, indtil en cirkusbrand i 1863 var ved at tage livet af ham. Denne ulykke ansporede Barnum til at omorganisere sit cirkus og oprette “P. T. Barnum’s Grand Traveling Museum, Menagerie, Caravan & Hippodrome” i 1870, men det betød ikke et farvel til Sprague. Nogenlunde samtidig mødte han Tamar Moore, der blev hans hustru samt mor til hans tre - iøvrigt helt normale - sønner.
Med ansvaret for en familie måtte Sprague sørge for at tjene nogle penge, og den eneste udvej var Barnum. På det tidspunkt vejede han 40 kg og var naturligvis meget fysisk svag. Derfor bar han somme tider en halskrave med mælk, der hele tiden forsynede ham med næring. Dette reddede muligvis hans liv, men noget andet tærede på ham og hans livskraft, nemlig økonomien. Han blev ofte ramt af uheld, og det blev ikke bedre af, at han sad i gæld på grund af sin uforsigtighed med penge. Faktisk var han ludoman, og det lader ikke til, at han på noget tidspunkt formåede at gøre sig fri af sin spillelidenskab.
Publikum var stadig glade for ham og hans optræden, så han havde en fortsat mulighed for at tjene penge på sit udseende. Der var i øvrigt forskellige imitatorer, der sultede sig selv for at blive som ham, så de også kunne blive cirkus-"artister". Andre har dog været ægte "levende skeletter" som f.eks. nedenstående kvinde. Han var altså ikke ene om sin underlige sygdom/tilstand, men der var tilsyneladende ingen, der vidste, hvordan den skulle behandles.
Et af de meget populære numre, han optrådte med, var en fiktiv boksekamp med sin freak-kollega, "Fatso". Kontrasten mellem tyk og tynd forekom folk morsom i sig selv, hvilket er typisk for disse shows: syge og handicappede blev begloet og applauderet for det, der rent faktisk var ulyksalige sygdomme.
Isaac W. Sprague's sidste år var vanskelige, ikke mindst økonomisk, og på et tidspunkt gik han med til at sælge sit lig, når han engang døde. Han fik udbetalt $1,000 af Harvard Medical School, men døde i decideret fattigdom den 5. januar 1887. Selv om det jo var sørgeligt, så må man sige, at han viste styrke og også værdighed i sin måde at tackle de begrænsninger, hans tilstand udstak for ham: han peb ikke.
https://allthatsinteresting.com/isaac-w-sprague
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar