Boobytrap: Et royalt bryllupsnatsmareridt

Den danske kong Valdemar den Stores datter, prinsesse Ingeborg (ca. 1176-1238), var kendt som en køn, venlig og intelligent kvinde, så man har sikkert ikke ventet problemer, da hun ægtede den franske konge, Filip II August (1165-1223). I Danmark har man afgjort set dette ægteskab som virkelig prestigefyldt, selv om der lige fra starten var en del af de forskellige stridigheder, der meget ofte opstod i forbindelse med de gængse forhandlinger omkring kongelige ægteskaber. Det var jo nu engang ikke bare to forskellige privatpersoner, men også to lande, der så at sige blev smedet sammen i Den hellige Ægtestand, og der var meget at tage hensyn til.

Et moderne, romanticeret portræt af kong Filip II August

Filip var blevet konge allerede som teenager og var enkemand, efter at hans første hustru, Isabella of Hainault, var død i barselseng som 19-årig. Meget trist, men dog ikke noget, der burde have nogen indflydelse på forholdet til hans anden hustru, prinsesse Ingeborg, der var kommet fra Danmark, 17 år gammel, med fine, kongelige aner og en pæn medgift. Sidstnævnte plejede at være det centrale ved royale bryllupper, men hvem ved, det var det måske alligevel i dette tilfælde. Kongen og hans første hustru havde i hvert fald været sammen i temmelig lang tid, for hun var bare 10 år - og han nogle år ældre - da de blev gift.

Isabella of Hainault

Måske man kan sige, at de to var vokset op sammen, og han har muligvis stadig sørget over tabet af hende. Måske for med Filip var der mange besynderlige ting, der ikke helt kan forklares. En samtidig har beskrevet ham således: "... en smuk, stor og stærk fyr, skaldet, men med et venligt rodmosset ansigt, og et gemyt mest til det gode liv, vin og kvinder. Han er generøs over for sine venner, skarp over for dem der har mishaget ham, velbevandret i krigslistens kunst, ortodoks i troen, klog og stædig i sine beslutninger. Han afsiger dom med stor hastighed og nøjagtighed." Desværre var hans dom over hans nye hustru, den danske Ingeborg, overmåde hastig, men bestemt ikke favorabel, for han forskød hende simpelthen på bryllupsnatten.

Filip II Augusts segl

Ægtefællerne havde ikke mødtes før deres bryllupsdag den 14. august 1193. Dagen efter blev Ingeborg kronet af ærkebiskoppen af Reims som dronning af Frankrig, og derefter var der ikke langt til bryllupsnatten, der fandt sted samme dag. At det forløb på en ganske bestemt måde, hvor ægteskabet blev det, man kalder "konsumeret", var helt afgørende, for uden det blev det ikke regnet for gyldigt. Derfor var det logisk nok en anke, kongen greb til, da han forskød sin nye hustru på selve bryllupsnatten, for han påstod, at ægteskabet ikke var blevet konsumeret. At den unge Ingeborg ikke lod sig forskyde - og da slet ikke med den begrundelse, som hun anfægtede på det kraftigste - er nok kommet bag på ham, men han satte ALT ind på at få hende ud og fandt på den ene årsag efter den anden.

Ingeborg

Ingeborg benægtede altså, at ægteskabet ikke var blevet konsumeret, og hun gik imod alle hans andre påstande og kneb. Hun blev, og hun var og blev dronning - BASTA! Paven, som hun havde eller fik forbindelse med, lod sig heller ikke besnakke til at give Filip en annullering, heller ikke med en anden (falsk) begrundelse, han kom med, nemlig at de var for nært beslægtede gennem hans første hustru, til at ægteskabet var acceptabelt. En fransk-dansk kirkemand, Abbed Vilhelm, støttede Ingeborg og udarbejdede et slægtstræ over det danske kongehus for at modbevise Filips påstande om en alt for nær beslægtelse. Det ene påskud til en annullering fulgte efter det andet, men Ingeborg veg ikke en tomme, selv om hun var helt og aldeles uønsket ved det franske hof. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor han ville af med denne smukke, unge og fornemme, danske hustru, der havde opfyldt alle de aftaler, som det danske kongehus havde indgået med ham. Der er dem, der påstår, at misèren skyldtes, at hun havde en forfærdeligt dårlig ånde, hvilket selvfølgelig kan have været rigtigt, men da dramaet jo altså foregik i Middelalderen, kan det ikke have været så meget anderledes end hos mange andre på den tid. Ordet "hekseri" blev også nævnt, hvilket gør, at jeg i hvert fald mistænker, at han blev impotent på bryllupsnatten og gav hende skylden. Det er dog kun en mistanke og ikke andet .....

Sagen minder mig imidlertid om Englands Henrik VIII, der fattede fysisk afsky for sin fjerde hustru, Anne of Cleves, fordi hun ikke faldt for ham, da han hilste hende i forklædning. I hans maskulint-romantiske forestillingsverden burde hun som kvinde være i stand til at se igennem forklædningen og straks falde for den sex-appeal, han selv mente at besidde. Det gjorde hun så ikke, og det må have ramt hans maskuline forfængelighed dér, hvor det gør mest ondt på en mand .....

Filip II August

Hvad Filip II August angår, så kom han altså ikke af med sin nye dronning på lovlig, dvs. kirkeligt defineret vis, men det problem forsøgte han at snyde sig ud af ved at forvise hende til et kloster. Samtidig begyndte han selv at sondere dagens tilbud af giftemodne prinsesser. Den første, han udvalgte, blev imidlertid kidnappet af en greve, der giftede sig med hende, idet han sagde, at hun ikke skulle have en mand, der allerede var gift. Det må have været en besk pille for Filip, men han trøstede sig med Agnes af Andechs-Meranien fra Dalmatien, der fødte ham to børn.

Agnes af Andechs-Meranien fra Dalmatien

Paven påpegede dog, at dette forhold var bigami, og han beordrede Filip til at forskyde Agnes og straks genoptage ægteskabet med Ingeborg. Dette nægtede Filip, og så satte paven ham under et interdikt, der startede i 1199 og fortsatte til den 7. september 1200. Året efter gjorde presset fra paven og Ingeborgs bror, den danske kong Valdemar Sejr, at han tog sin forskudte dronning tilbage i 1201. Det varede dog 12 år, før hun også blev anerkendt som dronning ved hoffet.

Valdemar II Sejr, konge af Danmark og Ingeborgs bror

Ingeborg havde tilbragt tyve år af sit liv enten i et kloster, som hun ikke selv havde søgt ophold i, eller på diverse fjerne slotte. Meget af tiden havde hun været så fattig, at hun solgte eller pantsatte de ejendele, hun havde haft med sig. Det kunne så endda være, men det, at der var gået så mange år, som hun under andre omstændigheder ville have tilbragt som en formentlig produktiv dronning, berøvede hende også chancen for at blive mor til den næste konge eller andre kongelige børn. Sådan ville hendes liv som dronning være forløbet under normale omstændigheder, og det ville hun nok have været tilfreds med, da det var den almindelige karrierevej for en prinsesse.

Filip II August

Da Filip lå for døden i 1223, bad han sin søn, Ludvig VIII, og dennes søn, Ludvig IX, om at behandle Ingeborg med den respekt, der bør vises en enkedronning. Samtidig efterlod han hende en arv på 10,000 Livres. Var det mon derfor, at Ingeborg fik læst messer for hans sjæl, eller havde hun virkelig tilgivet ham? Det vil vi aldrig få at vide, men de to Ludvigers accept af hende og hendes status som enkedronning hang i hvert fald sammen med deres frygt for, at den søn, som Filip havde fået med Agnes, skulle true deres krav på tronen ved at få bekræftet sin legitimitet som ægtefødt. Med Ingeborg som anerkendt enkedronning var det selvfølgelig ikke muligt, for så blev hun jo set som den legitime dronning, også i den periode, hvor Agnes havde haft den stilling. Nu om stunder siger man, at vi er penge-fikserede, men dengang var man afgjort tronfølger-fikseret, hvilket sådan set er to beslægtede tendenser. Hvad bryllupsnattens mareridt angår, så har der været mange skrækkelige kongelige ægteskaber og bryllupsnætter op igennem tiden .....