Det er ret tankevækkende, at den engelske dronning Victoria, hvis farmor, nemlig George III's dronning, (Sophia) Charlotte af Mecklenburg-Strelitz, angiveligt var "farvet", tog imod en lille, yndig, sort slavepige som gave i 1850, og at hun blev meget glad for hende. Nogle hævder, at hun ligefrem blev adopteret af dronningen, men det tror jeg nu ikke er tilfældet. Den rette betegnelse er formentlig "guddatter", og det var ikke enhver beskåret at blive kaldt af dronningen af England.
Victorias farmor, (Sophia) Charlotte af Mecklenburg-Strelitz var overmåde populær blandt sine engelske undersåtter, selv om hun blev regnet for "mindre pæn" - for nu at sige det på den måde - på grund af sine efter sigende tydelige negroide træk. Hvem ved, måske elskede Victoria hende, som hun var, og måske spillede dette ind, da hun faldt for den lille, sorte pige, der havde haft en meget usikker tilværelse som slave, men som efter sigende oprindelig var født som prinsesse i Nigeria?
Pigen, der blev født i 1843, hed oprindelig Aina eller Ina, men hendes navn blev ændret til Sarah Forbes Bonetta, da den engelske kaptajn Frederick E. Forbes bragte hende til Europa. Hun var blevet fanget nogle år før under en af kongen af Dahomeys slavejagter, hvor hendes forældre var omkommet. Som 7-8-årig slavepige hos kongen blev hun senere overgivet til englænderen som led i en gaveudveksling, men det er lidt usikkert, om hun allerede på det tidspunkt var tænkt som en gave til dronning Victoria. Knap 8 år gammel blev hun i hvert fald givet videre til dronningen, hvis yndling hun blev. Den børnerige dronning, der ellers ikke var vild med børn, faldt simpelthen for den lille, bedårende og meget vakse pige og sørgede for, at hun blev undervist i alle en pæn viktoriansk dames færdigheder. At barnet viste sig at være overmåde intelligent var afgjort med til at skaffe hende dronningens sympati, og det har selvfølgelig også gjort omstillingen fra afrikansk slave til fin society-dame mulig, for det må have krævet en hel del af et barn at omstille sig på denne måde. Efter nogen indledende undervisning kom hun imidlertid til at bo hos præsten Frederick Scheon og hans kone, og de stod for den daglige pleje, pasning og vel sagtens også undervisning.
Da kaptajn Frederick E. Forbes tog imod den lille slavepige som gave, skyldtes det bl.a., at han var klar over, at en af Dahomey-skikkene bestod i menneskeofringer, og det ønskede han ikke for lille, henrivende Aina/Ina. Hendes væsen gav ham indtryk af, at hun kom fra en fornem familie, men man har dog aldrig for alvor kunnet etablere en helt pålidelig stamtavle for hende, selv om hun blev regnet for prinsesse. Hvorom alting er, så passede hun godt ind i det engelske hof som dronningens guddatter, men kaptajn Forbes havde oprindelig været villig til selv at tage hende til sig, formentlig som adoptivdatter.
I 1862 fik Sarah - som dronningen forøvrigt kaldte Sally - tilladelse til at gifte sig med kaptajn James Pinson Labulo Davies, der var en begavet og ganske flot nigeriansk forretningsmand, landmand, søofficer, statsmand og filantrop, og de flyttede derpå til Afrika. Sarahs svigerforældre havde også været slaver, men var blevet befriet af englænderne, så man kan sige, at med det ægteskab kom hun hele cirklen rundt mht. oplevelser for til sidst at havne dér, hvor hendes egentlige rødder var.
Sarah havde taget sin ældste datter, den senere Mrs. Victoria Randle, med til London for at præsentere hende for dronningen som lille barn. Senere besøgte denne afrikanske Victoria og to af hendes børn selv dronningen. På det tidspunkt har Sarah formentlig været død, for hun døde allerede som 37-årig af en tuberkulose, hun nok har raget til sig i det kolde, engelske klima.
Sarahs skæbne spejles indirekte af Martha Ann Ricks (1817-1901), der var født som slave i Tennessee, for dér kunne lille Sarah såmænd også være endt, hvis hun da ikke var blevet ædt af kongen af Dahomey's undersåtter. Denne konge levede nemlig af slavejagt og forsynede bl.a. Sydens bomuldsmarker i USA med afrikanske slaver.
I 1830 købte Martha Ann Ricks far, George Erskine, sin familie fri af slaveri, og de flyttede alle til Liberia. Martha giftede sig med en mand ved navn Zion Harris, som hun havde mødt under en af sine udenlandsrejser med Liberias første præsident Joseph Jenkins Roberts. Det står lidt uklart, hvad hendes stilling som rejseledsager egentlig gik ud på, og man kan mistænke alt muligt, men hvorom alting er, så hun forsørgede sig i hvert fald som kylling-, kalkun-, ande- og fårefarmer. Når hun ikke arbejdede på sin gård, var hun meget flittig med nål og tråd, og efter at have fattet interesse og sympati for Englands dronning Victoria knoklede hun i 25 år på at sy og brodere et sengetæppe til hende.
Det færdige resultat var et stort, smukt tæppe med det liberianske kaffetræ som motiv. Broderiet bestod altså af dette karakteristiske træ, der var fremstillet med mere end 300 blade, og der var mange flotte detaljer. Som 76-årig fik Martha mulighed for at rejse til England og selv overgive gaven til dronning Victoria den 16. juli 1892.
Det er sjældent, man ser dronning Victoria med et smil på læben, men det håber jeg, at hun havde, da Martha besøgte hende med sin fine gave, ligesom jeg er sikker på, at hun ofte har smilt til sin afrikanske guddatter, den lille Sarah.
https://www.bbc.com/news/world-africa-40500884
Ingen kommentarer:
Send en kommentar