Dette er et Hermann Nigg-portræt af kejserinde Sissi med en stor vifte, så hun kan skjule sine dårlige tænder, når hun finder det nødvendigt. Noget, hun sikkert har haft helt styr på, da hun var besat af sin skønhed og det indtryk, hun gjorde. Var det derfor, hendes svigermor, den meget dominerende kejserinde Sophie kaldte hende "umoden" og krævede at måtte opdrage hendes tre ældste børn, hvoraf datteren Sophie døde et par år gammel? Hvorom alting er, så førte dette "barnerov" til en form for gensidig distance i forholdet til datteren Gisela, der aldrig følte sig nært knyttet til sin mor. Mange mener, at sønnen Rudolph, der begik selvmord i 1889, blev svigtet totalt af sin mor, der var mere optaget af sin intense skønhedspleje end af ham og hans genvordigheder, bl.a. med et påtvunget ægteskab. Dette finder jeg dog uretfærdigt over for Sissi, hvis børn var blevet taget fra hende af hendes emsige svigermor.
Kejser Franz Joseph I
Og hvor var faderen, kejser Franz Joseph, i alt det her? Fraværende formentlig, for nok var han betaget af sin kone, Sissi, men hun trak sig efterhånden tilbage fra ham - måske fordi han kan have smittet hende med en kønssygdom. Hun dyrkede visse mærkesager som bl.a. Ungarn, men begav sig ellers sig ud på endeløse rejser rundt omkring, indtil den italienske anarkist Luigi Lucheni myrdede hende på en ensom spadseretur. Ironisk nok har denne gåtur formentlig skullet tjene som en af hendes utallige helsegivende og skønhedsfremmende aktivitet, men kostede hende altså livet.
Den ældste af de to overlevende Sissi-døtre, Gisela, blev gift med prins Leopold af Bayern. De fik fire børn, to døtre og to sønner. Hun var ingen stor skønhed, og folk faldt ikke i svime over hendes udseende som med hendes mor. Dvs. at hun ikke er faldet i det, jeg kalder "skønhedsfælden", hvilket er det sted, hvor hendes mor havde befundet sig hele sit liv. Da Giselas bror, Rudolph, begik selvmord, sørgede hun dybt, for hun havde været nært knyttet til ham, men det forhindrede hende ikke i at gøre sig nyttig i sit nye fædreland, Bayern. Under Første Verdenskrig drev hun et militærhospital, medens hendes mand og to sønner gjorde tjeneste ved fronten. Senere fik hun en hel del børnebørn og levede vel et typisk "bedstemor-liv". Hun var havde tilsyneladende en god tilværelse uden nogen særlig ståhej, dvs. totalt modsat sin mor.
Hvad angår Sissis fjerde barn, datteren Marie Valerie Mathilde Amalie (1868-1924) - der blev kaldt Valerie - så mener jeg, at hun i konventionel forstand var langt smukkere end sin søster, Gisela. Selv om hun ser ud til at have arvet sin mors 51 cm brede talje og også andre træk, der blev regnet for smukke, så søgte hun selv efter lighedspunkter med sin far, kejser Franz Joseph. Sagen var nemlig den, at hun tidligt i sit liv havde hørt foruroligende sladderhistorier om, at hun måske var såkaldt "uægte". Hendes mor blev nemlig mistænkt for at have haft en affære med sin ven og beundrer, den ungarske premierminister, Gyula Andrassy, hvilket pinte hende meget og førte til, at hun fik en livslang antipati imod alt ungarsk.
Sissi og Gyula Andrassy
De ville have været et flot par, men intet er nogensinde blevet bevist vedr. et muligt intimt forhold. Desuden mener man, at Sissi ikke var særlig interesseret i sex. På et tidspunkt banede hun ligefrem vejen for, at en bestemt skuespillerinde, som hendes mere eller mindre forladte og ensomme ægtemand beundrede, kunne træffe ham. Noget, der førte til et tyve år langt forhold mellem de to. Hun foretrak ganske enkelt sit spejl fremfor erotik, og det er usandsynligt, at hun har haft nogen form for fysiske affærer, men måske nok åndelige eller bare sværmeriske betagelser.
Modsat de andre Sissi-børn blev lille Valerie hos sin mor, og hun overøste hende med kærlighed. Ved hoffet blev den lille ærkehertuginde kaldt "den eneste", for hende ignorerede Sissi ikke. Det gjorde hun ellers tit med sine to andre børn, Gisela og Rudolph. På mig virker det, som om hun har set denne lille datter som en forlængelse af sig selv, fordi der var en vis fysisk lighed imllem dem, som hun ikke så i sine andre børn. Somme tider blev det ifølge Valeries efterladte dagbøger lidt for meget for hende, men hun kunne i hvert fald ikke klage over at blive ignoreret af sin mor. At hun i virkeligheden følte sig mest knyttet til sin far er skæbnens ironi, men det hænger nok sammen med hendes frygt for at være "uægte".
Som ung var Valerie meget optaget af sprog, poesi, teater, skuespil og malerkunst. Hun elskede at male og var især god til blomstermalerier.
Da
tiden kom til at finde en passende ægtemage til Valerie, udtalte Sissi
sin mening om, at hun - i modsætning til Gisela og Rudolph - skulle have
frie hænder. "Om så hun vil giftes med en skorstensfejer, så er det i
orden," var, hvad hun angiveligt ytrede sig om denne vigtige
statsbegivenhed. Hoffet og alle andre håbede, at den unge ærkehertuginde ville vælge en af
de i hvert fald tre kronprinser, der bejlede til hende, men nej, hun
valgte en ret fjern slægtning, ærkehertug Franz Salvator (1866-1939), der
hverken var særlig fremtrædende i slægten eller velhavende. For at blive
gift med ham måtte hun afskrive sig forskellige rettigheder, hvilket oprørte hendes søskende, så de var imod ægteskabet, men
det var Sissi altså ikke. Gift blev de, og de fik såmænd 10 børn.
Sissi til hest
En af Valeries mange graviditeter gjorde i øvrigt, at hendes mor afslog et besøg, da hun "ikke kunne udholde at se sin datter så stor og deform". Skønhed var og blev det vigtigste for kejserinden, måske fordi det havde været det "værktøj", hun havde lært at stole allermest på i sit liv som Østrigs fødemaskine og pyntedukke.
Valerie og hendes mand, Franz Salvator, havde et i begyndelsen godt ægteskab, men i tidens løb led det skade på grund af hans utroskab. Han havde mange affærer, og det sårede den følsomme Valerie. Hun fandt trøst i arbejdet med flere humanitære organisationer som f.eks. Røde Kors, som hun skaffede penge og hospitaler. Det var bare et af hendes gøremål, og det gav hende tilnavnet "Den hvide engel".
En af Franz Salvators elskerinder, Stephany Julienne Richter (1891-1972), gjorde en forrygende karriere som nazi-spion. Hun havde et særligt talent for at smigre magtfulde mænd med indflydelse og blev på et tidspunkt gift med diplomaten, prins Friedrich Franz von Hohenlohe-Waldenburg-Schillingsfürst, som hun dog senere blev skilt fra. Med den fornemme titel, som dette ægteskab havde givet hende, fik hun indpas forskellige steder, bl.a. i inderkredsen omkring Hitler, selv om hun nu faktisk anses for at være jøde. På et tidspunkt blev hun nazi-spion og fik en guldmedalje for sine tjenester. Efter Pearl Harbor, hvor hun åbenbart befandt sig i USA, blev hun arresteret af FBI og holdt fængslet som en fjende af landet. I 1943 gav hun imidlertid værdifulde oplysninger om Hitlers personlighed, hvilket nok er baggrunden for hendes løsladelse i 1945. Straks vendte hun tilbage til Tyskland, hvor hun fortsatte med at dyrke folk, der kunne give hende indflydelse. Da Valerie var død mange år før, så bestod forbindelsen mellem dem kun i deres fælles forhold til Franz Salvator, så det bør ikke kaste en skygge over Valeries minde, for hun havde intet med hverken Stephany eller Hitler at gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar