Nej, Fanny Bullock Workman (1859-1925), solgte ikke cykler, men hun var god til at reklamere for dem, f.eks. via de lange, lange cykelture, hun og hendes mand, lægen William Workman, foretog efter hans pensionering omkring 1870. Grunden til denne pensionering var angiveligt et dårligt helbred, hvilket lyder ret sært i betragtning af alle deres mildt sagt fysisk anstrengende eventyr, bl.a. på cykel. Således foretog de hele serier af cykelture, bl.a. i Indien gennem en 2½-årig og ialt 23.000 km lang odyssé med enormt mange reparationer og skift af punkterede slanger. Oven på denne bedrift måtte de bare begive sig ud på den første af deres mange bjergbestigninger, da de havde forelsket sig i Himalaya. Stedet var nærmest jomfrueligt, da der ikke fandtes kort over disse bjerge, hvilket parrets bøger, artikler og interviews om deres mange eventyr og bedrifter dog hjalp på, for de fortalte en masse nyt om dette pragtfulde, men svært tilgængelige naturområde.
Efter at William var blevet pensioneret, og de begyndte deres eventyr rundt omkring i verden, blev deres eneste barn, nemlig datteren Rachel, født. I hendes teenageår oplevede hun, at hendes mor ofte var væk på bjergbestigningsture i Europa. Hun besteg således både Matterhorn i Schweiz-Italien og Mont Blanc i Frankrig i dette tidsrum. I 1906 besteg hun som 47-årig et totalt jomfrueligt bjergområde i det vestlige Himalay. Efterhånden modtog hun mange æresbevisninger, men nogle af disse tiltvang hun sig, nemlig som dengang hun brød reglerne om ingen kvinder i "The London’s Royal Geographical Society". Sådan ville Fanny ikke lade sig behandle, så hun brød ind og afleverede det foredrag om gletchere i Indien, hun havde forberedt. På det tidspunkt havde hun haft kontakt med dem i adskillige år, men hendes køn forhindrede, at hun fik den offentlige anerkendelse, hun havde fortjent.
Lady Rachel Workman MacRobert og hendes mand, Sir Alexander MacRobert
Fannys datter, Rachel, blev videnskabskvinde, og hun oplevede en hel del af de samme problemer med kønsdiskrimination som sin mor inden for sit område, nemlig geologi. Ligeledes som sin mor, var også Rachel ivrig feminist. De havde hver deres kampe med den etablerede videnskabelige verden, og ingen af de to kvinder gik på kompromis. Fanny, der jo altså var feminist - suffragette eller kvindesagskvinde, som det hed dengang rapporterede desuden altid om kvinders mere eller mindre barske vilkår de steder, hun udforskede rundt omkring i verden. Hun gik nemlig meget op i, at synet på det "svage kvindekøn" skulle ændres, for hun oplevede ikke selv nogen svaghed og modbeviste da også denne fordom gennem sine utallige bedrifter inden for typiske mande-områder som bl.a. bjergbestigning.
Her ser man hende på en eller anden bjergtop, hvor hun står og læser om datidens stemmeretsforkæmpere og deres kamp for den gode sag. Som man ser, var hun ikke iført tøj, der fører tanken hen på bjergbestigning, men sådan var hun altid klædt, når hun var ude på en af sine opgaver. Nogle gange var skørterne endda både længere og endnu mere voluminøse.
Som feminist krævede Fanny altså, at hendes bedrifter blev anerkendt som en kvindes værk. På det punkt veg hun ikke, men helt let kan det ikke have været, for hun - og hendes datter - var oppe imod nogle samfundsnormer, der gjorde mange ting svære for kvinder. Når Fannys tre børnebørn alle var drenge, virker det som skæbnens ironi - i hvert fald på mig, der synes, det ville have været sjovt med en tredie generation af ihærdige, kvindelige eventyrere og videnskabskvinder. At de alle døde før deres mor, er tragisk, men Rachel forsøgte at sætte dem et minde ved donationer af fly samt RAF-legater.
https://blog.geolsoc.org.uk/2019/07/09/100-years-of-female-fellows-lady-rachel-workman-macrobert/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar