Det var en lokalt kendt kendsgerning, at den australske slagterimedarbejder, Katherine Knight (født den born 24. oktober 1955), havde det med at lade sine frustrationer gå ud over sine mænd, nogenlunde på samme måde som de mænd, der kommer hjem fra arbejde og banker kone og børn, fordi han har haft nogle fortrædeligheder på jobbet. Kort sagt: damen havde det med en "ukvindelig" vrede, som hun - stik imod forskrifterne for sit køn - ikke lagde bånd på. Sådan havde hun angiveligt altid været, og der fortælles om voldelige episoder i skolen, som hun forlod allerede som 15-årig. Hun var altså ikke nogen bogorm, men hun var mægtig god til at finde mænd samt få børn med dem.
Den sidste i rækken var den ret velhavende minearbejder John Charles Thomas Price (født den 4. april 1955), som hun havde et par børn med. I februar 2000 fortalte han sine kolleger, at hvis han ikke kom på arbejde dagen efter, så betød det, at hans samlever, Katherine, havde slået ham ihjel. De fleste så det nok som en spøg, men Katherines mor, Barbara Roughan, havde ved flere lejligheder advaret datterens forskellige mænd og sikkert også ham imod hende, som hun vidste kunne være voldelig, så han havde god grund til at være bekymret. Der var da også nogle blandt hans kolleger, der bad ham om ikke at udsætte sig for fare, men i stedet blive hos dem. Det afslog han med den begrundelse, at så ville hun lade det gå ud over deres børn, og det ønskede han ikke at udsætte dem for. Denne bemærkning hang formentlig sammen med hendes tidligere behandling af en lille datter, som hun kan have forsøgt at myrde.
Da Price ikke mødte op dagen efter, blev det besluttet at iværksætte en undersøgelse. Så snart den blev startet, stod det klart, at Katherine havde begået et forfærdeligt mord, idet hun ganske rigtigt havde myrdet ham, nemlig ved at dolke ham mindst 37 gange. Stakkels Price var desuden blevet forvandlet til en kødret samt kødstykker, der skulle i gryden på et senere tidspunkt. Hun havde flået, halshugget og udskåret ham i passende kødstykker, og hans afskårne hoved lå i en stor gryde, hvor det simrede sammen med nogle grøntsager. Hvis ikke hun var blevet afsløret, ville hun simpelthen have serveret ham som middagsret for hans børn.
Man spørger sig selv om, hvorfor en ganske dejlig mand som Price skulle ende i en gryde, i køleskabet og på en kødkrog. Svaret hænger måske sammen det samme ankepunkt, som hun havde med en tidligere mand, som hun var voldelig overfor: han "kunne kun to gange i træk, og hun ville have fem". Det er sandelig andre takter end den "luk øjnene og få det overstået i en fart"-holdning, man ellers tilskriver kvindekønnet - dvs. forventer af dem. Var det utilfredshed med Prices seksuelle præstationer, der fik Katherine til at dræbe ham og udføre sådan en makaber hævn? Det kunne tyde på det, og at det i hvert fald har spillet ind. Derudover mente hun, at han burde gifte sig med hende, men det ville han ikke, måske fordi det efterhånden var gået op for ham, at hun var mere, end han kunne håndtere.
Nu har hun siddet i fængsel i godt tyve år (siden 2000) og kommer naturligvis aldrig ud igen. En gang imellem søger hun nedsættelse af straffen og/eller frigivelse, men sandsynligheden for, at hun får det bevilget er lig NUL. Hun kommer til at dø i fængslet, og det er da også tydeligt, at hun er en person, som samfundet er nødt til at beskytte sig imod. At hun gjorde ting, som adskillige mænd om og om igen samt er blevet dømt for, undskylder hende ikke, og det ville være vanvid at lade hende slippe med mindre end fængsel på livstid.
https://networthheightsalary.com/7-disturbing-facts-about-the-australian-cannibal-katherine-knight/
https://jumpstreet.org/katherine-knight-facts/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar