En ægte habsburger eller - ja, eller HVAD??? Det er ganske rigtigt en habsburger, nemlig kejser Franz Josephs yngre bror, Maximilian (1832-1867), men han er på sær vis blevet blandet sammen med en anden og meget gådefuld person ved navn Justo Armas. Som om den stakkels Maximilian ikke var mystisk nok i sig selv, så er han sørme også blevet forvandlet til en art "levende spøgelse", fordi han er blevet forbundet med denne sære sydamerikaner med den ikke-gennemskuelige livshistorie.
Da Ludvig XVI's og dronning Marie Antoinettes søn, der kaldes Ludvig XVII (1785-1795) af de franske royalister, døde af kulde og sult i et fransk fængsel, trådte den ene mere eller mindre suspekte mandsperson efter den anden frem og påstod at være ham, "der bare var blevet borte". Mange af disse - og der var faktisk omkring 100!!! - kan have svindlet både sig selv og omgivelserne, idet de også selv kan have troet på deres egne løgne, for nogle af dem var meget påståelige i deres vidtløftige udsagn og såkaldte "bevisførelse". Denne slags sager er imidlertid først og fremmest interessante ved at sige noget om andre menneskers villighed til at se bort fra al logik for i stedet at acceptere det, de ønsker skal være sandt. Tanken om den lille, mishandlede prins har pint hans tilhængere, så de har været mere end villige til at se ham "genopstå" i de forskellige svindlere.
I tidens løb har der dog været masser af andre historiske personer, der påstod, at de aldeles ikke var det hverdagsmenneske, andre så dem som, men tværtimod bortførte eller bare forsvundne konger, dronninger, prinser og prinsesser. Påstandene fulgtes som regel af endnu vildere udsagn om, hvordan de var "blevet væk" fra deres fornemme slægtninge. Det interessante er, at sådanne påstande ikke engang altid var noget, personerne selv kom med, for de kunne også komme fra andre, der mente at "genkende" deres oprindelige fornemme jeg i det sølle og luvslidte nutids-personlighed, de viste omverdenen. Det var f.eks. det, der skete for den polske fabriksarbejderske, Anna Anderson, da en royalist "genkendte" hende på et hospital efter selvmordsforsøg. Dette "vidne" så hende som den på det tidspunkt forsvundne storfyrstinde Anastasia, dvs. den yngste datter af den afsatte og henrettede zar Nikolaj II.
Den ægte storfyrstinde Anastasia
Denne mærkværdige forveksling, som Anna Anderson udnyttede til fulde, førte til et helt nyt liv for den polske arbejder, der varede lige til hun døde i 1984. Gad vide, hvad hun ville have gjort, hvis hun havde oplevet identifikationen af den henrettede zarfamilie i 2009, for det ville have ødelagt hendes troværdighed totalt: Anastasia var - ligesom sine søskende - død og genopstod ikke, ligegyldigt hvor mange der ønskede det ....
Justo Armas
Hvad Justo Armas angår, så var og er han stadig en gådefuld skikkelse, selv om der faktisk er to lig, der i sig selv er modbeviser på de vile historier om ham og hans liv. Det lader nemlig til, at en masse mennesker er villige til at udråbe ham til i virkeligheden at være enten 1) Østrigs kronprins Rudolph, der ellers tog livet af sig i 1889, eller 2) dennes farbror, Mexicos kejser Maximilian, der blev henrettet i 1867. Kort sagt: HVEM var Justo Armas virkelig????? Det skændes man stadig om, og der skal vist mere end en DNA-prøve til at bevise hans sande identitet.
Hvem Justo Armas end var, så var han i hvert fald kendt som en spøjs fyr, der altid var overmåde velklædt, bortset fra at han aldrig gik med sko. Noget, der angiveligt skyldtes, at han i en farefuld stund havde lovet Jesus aldrig at bære fodtøj mere, hvis han blev frelst fra døden. Højst besynderligt, men sådan var han hele vejen igennem fra det øjeblik hvor han dukkede op i El Salvador og på besynderlig vis fik møvet sig ind på en masse fornemme mennesker. Disse lader til at være blevet betaget af hans personlighed, hans europæiske manerer, hans efter sigende perfekte beherskelse af tysk og flere andre sprog samt hans tilsyneladende store viden om ikke mindst østrigske forhold.
Justo Armas var under alle omstændigheder en nydelig og ligeledes præsentabel mand, der altså blev tilskrevet en fornem europæisk baggrund. Var det ham selv, der påstod, at han var afdøde kejser Maximilian I af Mexico eller den ligeledes afdøde kronprins Rudolph, eller var der nogen af hans beundrere, der tilskrev ham en af disse historiske identiteter? Det veksler lidt med verificerede oplysninger om hvem, der gjorde hvad, men én ting er sikker: mange antog, at han var en disse to østrigske kongelige personer og behandlede ham som en ægte habsburger.
Kronprins Rudolph af Østrig-Ungarn
Ligner Justo Armas den ulykkelige og neurotiske kronprins? Tjah, måske, men ikke mere end så mange andre, for nok havde han ansigtstræk, der kan ses som habsburgske, men der skal nu mere til, når det gælder en identifikation. Desuden er der forskellige unøjagtigheder i Justos tidslinje, der tæller imod, at han i virkeligheden skulle være lig med Rudolph. Der er lidt mere sandsynlighed for, at Justo Armas kan have været lig med den henrettede kejser, men jeg må dog sige, at billederne af Maximilians lig tydeligvis er af en meget, meget død mand, så hvis der er tale om et bedrageri, så er det supergennemført. Ideen om, at henrettelsen af kejseren var en skinmanøvre, og at han aldeles ikke døde, men i stedet levede videre som Justo Armas, har dog ført til mange undersøgelser af forskellig art - foruden selvfølgelig til en masse vidtløftige gætterier.
Jeg vil sige, at nok kan man tale om en vis lighed med det habsburgske kejserdømmes mandlige medlemmer på den relevante tid, men jeg er ret overbevist om, at Justo Armas ikke kan have været hverken kronprinsen eller kejseren, og at han i virkeligheden var en svindler, der drog nytte af omgivelsernes ønske om at se ham som nogen, de beundrede - eller bare snobbede for. Ligesom med Ludvig XVII og Anastasia var der dem, der bare ikke kunne bære tanken om, at de havde lidt og var døde på sådan en grusom måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar