Da den lille (ca. 8-11-årige) Cynthia Ann Parker blev kidnappet af indianere i 1836 har det sikkert været overordentligt traumatisk for både hende og hendes europæisk fødte forældre. Derfor har de, der reddede hende fra den Comanche-stamme, som hun på det tidspunkt havde tilbragt 24 år hos, sikkert følt både stolthed og glæde over at få denne stakkels, bortførte, hvide kvinde tilbage fra de "vilde" til det, de forstod som "civilisationen". Det ville formentlig også have været godt, hvis det var sket mange, mange år før, men det gjorde det jo altså ikke. På dette tidspunkt var Cynthia en voksen kvinde, og der var sket meget i hendes liv, der havde forandret hendes indstilling og selvopfattelse .....
Høvding Quanah Parker, Cynthias søn med sin indianske mand
Eftersom Comancherne tog hende til sig som en af deres egne, fik hun også en mand, nemlig høvding Peta Nocona. De fik tre børn, hvoraf det ene, sønnen Quanah Parker (1845-1911), blev Comanchernes sidste frie høvding.
Alt tyder på, at Cynthia faldt godt til blandt indianerne, og det er i hvert fald højst sandsynligt, at hun i sidste ende døde af sorg over at blive ført væk fra dem og fra sine tre børn. Hun nægtede at tilpasse sig den hvide kultur, som hun var blevet bortført fra som barn, og hvor man nu nærmest så hende som en symbolsk figur.
At man betragtede hende som prototypen på den "reddede kvinde, der blev revet ud af "de vildes" kløer" svarede slet ikke til hendes opfattelse af situationen. Dette fik hende til at kaste sig ud i mindst et forgæves forsøg på at vende tilbage til den stamme, hun betragtede som sin familie. Hun led og blev efterhånden så deprimeret, at hun helt holdt op med at spise, hvilket førte til hendes død af influenza i 1871, ca. 10 år efter hendes såkaldte "befrielse" fra indianerne.
https://www.humanitiestexas.org/programs/tx-originals/list/cynthia-ann-parker
https://www.legendsofamerica.com/na-cynthiaparker/
https://www.womenhistoryblog.com/2012/02/cynthia-ann-parker.html
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar