Denne film fra 1976 om en af psykiatriens forkætrede/elskede diagnoser, nemlig "personlighedspaltning", vakte stor opsigt. Hovedrolleindehaveren Joanne Woodward fik en Oscar for sin præstation som den stakkels Eva med den trespaltede psyke, og forfatterne til den bog, filmen byggede på, blev berømte. Herligt for alle de involverede, da interessen for den eksotiske lidelse personlighedsspaltning - også kaldt "dissociativ identitetsforstyrrelse" - voksede og voksede i denne tid. Interessen for den almindelige hverdagsdepression og lignende allemands-sygdomme, der rent faktisk plagede mange mennesker, blegnede ved siden af. Allerede året efter kom der sørme én film mere om personlighedsspaltning, nemlig "Sybil" med Sally Field i hovedrollen, og også den vakte stor opmærksomhed.
Var det derfor, at den psykiatriske sagkundskab nærmest lod sig vælte bagover af voldtægtsforbryderen og morderen William Stanley Milligan (1955–2014), (der som regel blev kaldt Billy), da han blev fanget, og en sensationslysten psykiater diagnosticerede ham med lidelsen personlighedsspaltning? De 3-4 kvinder, han havde voldtaget som den infame "The Campus Rapist", blev helt glemt for ham og hans interessante psyke, for minsandten om ikke Billy slog både "Eve" og "Sybil" ved at have hele 24 personligheder!!! Lykkelig den sagkundskab, der kan boltre sig i en så interessant personlighed, og det kunne de, for Billy samarbejdede skam med dem og gav dem det, de ville have.
Problemet med en forbryder som Billy lader imidlertid til at være hans udtalte snuhed. Intelligensmæssigt svingede han angiveligt med den personlighed, han viste i øjeblikket, sådan at han var kløgtig det ene øjeblik og det modsatte det næste. Når man ser optagelser med ham og en mere eller mindre troskyldig psykiater, der higer efter de informationer vedr. hans spæmdende psyke, som han kan formidle, er det tydeligt, at han aflæser dem og svinger i takt med deres ønsker. Der har hele tiden været forskellige opfattelser af diagnosen "personlighedsspaltning", ligesom Billys tilfælde har skabt stridigheder inden for sagkundskaben, men det er tydeligt, at denne specielle patient formår at aflæse de forskellige psykiatere, der involverer sig i hans sag. Sagkundskabens behov for verifikation mødes med forbryderens ønske om at smutte uden om straffen, og det hele går op i en højere enhed, hvor hver part får sit, men hvor retfærdigheden og den offentlige sikkerhed snydes.
Billy Milligan var altså en person med en kontroversiel diagnose, ligesom han også selv var en kontroversiel person, som der blev skrevet fagbøger om og planlagt spillefilm om med superstjernen Leonardo DiCaprio i hovedrollen. Eftersom de mange personligheder ikke gør sig særlig bemærket under hans flugt, har jeg svært ved at tro på dem. For mig at se var han en dygtig svindler, der udfyldte et behov hos en flok sensationslystne psykiatere, men jeg kan da godt se, at der er andre tolkningsmuligheder af patienter som ham. Foreløbig står han dog for mig som en fræk svindler, der snørede systemet og slap godt fra det.
Hvis man skal sammenligne ham med nogen, så finder jeg ingen mere egnet end morderen og voldtægtsmanden Henry Lee Lucas (1936–2001). På nedenstående billede ser man ham på symbolsk vis blive ført afsted af den stædige, men karismatiske sherif Jim Boutwell fra The Texas Rangers, der bare var overbevist om, at han havde fanget manden, der angiveligt havde myrdet sådan ca. 200-600 personer.
Den uendelige strøm af tilståelser var vand på møllen for den ambitiøse ordenshåndhæver, fordi Henrys vidtløftige beretninger om sine mange mord over hele USA havde en indbygget tilståelse af mange af de uopklarede sager, som han og hans kolleger fra andre delstater havde kæmpet med at finde ud af. Nu blev de tilsyneladende opklaret som ved et trylleslag, men man må sige, at Boutwell begik den uforsigtighed at gøre regning uden vært, for han glemte at tjekke op på de tekniske beviser i de enkelte sager. Ved at tage Henrys ord for gode varer viste han sig som en pinligt ringe politimand, og optagelser af hans og hans kollegers afhøringer af den overmåde samarbejdsvillige mistænkte, der nød betjentenes opmærksomhed, afslører, at politimyndigheden - bevidst eller ubevidst - selv giver ham de oplysninger, som han derefter "tilstår". At Henry allerede var dømt for mordet på sin mor i 1960 samt mord på to andre tyve år efter gør ham ganske vist til morder, men ikke af 200-600 mennesker. Med en intelligenskvotient på angiveligt (ca.) 88 snørede han langt mere intelligente personer, fordi de var så ivrige efter at få ham placeret som ansvarlig for de mord, de ikke selv havde kunnet opklare.
https://www.salon.com/2021/09/25/billy-milligan-ted-bundy-criminal-celebrities/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar