Seriehustromorderen, Englands kong Henrik VIII's femte kone, Catherine Howard (ca. 1521–1542) er den sidste, der lagde sit hoved på denne dystert udseende blok, som der var flere af rundt omkring i landet. Dér lå det kønne hoved, indtil bødlen svang sværdet den 13. februar 1542 og huggede det af kongens forsvarsløse, purunge kone, der var dømt til døden for utroskab. Kongens anden dronning, Anne Boleyn, dvs. Catherines kusine, havde lidt samme skæbne den 19. maj, 1536. Ifølge overtroen kunne deres lig som kongelige være blevet brugt som en meget stærk medicin ligesom det skete for kong Karl I, hvis blod blev opsamlet, da han blev henrettet. Også andre ikke-kongelige lig besad imidlertid en lignende kraft, da man mente, at blodet i sig selv var en glimrende medicin imod f.eks. epilepsi. Man skulle tro, det er løgn, men nej, denne opfattelse blev skam understøttet i flere århundreder af de fineste, medicinske eksperter over hele Europa.
Ikke bare døde, men også sårede personer, der udstrålede kraft og energi, besad ifølge blod-fanatikerne evnen til at helbrede gennem deres blod. Forbindelsen mellem død og liv var overtro og magiske forestillinger uden bund i videnskaben, men med en vis forvreden "logik": gladiatoren er stærk og (ofte) sejrrig, ergo kan disse egenskaber gives videre til mig syge svækling gennem det, der holdes for helligt, nemlig blodet. Mægtig "logisk" - og totalt forkert.
En af de kendteste "lig-mediciner" skabtes af mumier. Lå hemmeligheden i brugen af disse afdøde ægyptere som medicin - samt maling og andet!!! - i en afvisning af dem som mennesker? Vi ved, hvad de blev forvandlet til i filmindustrien samt i den litterære gyserlitteratur, for her blev disse reelt set totalt hjælpeløse, gamle lig til magtfulde uhyrer, der kunne skade de levende, bl.a. ved at kræve deres kød og blod for at holde sig i live efter døden. Dvs. en totalt modsat vurdering end den virkelighed, de døde havnede i, da de blev fundet af de levende. Forskellige højt placerede personer som f.eks. den henrettede Karl I's søn, Karl II, svor til den såkaldt helbredende og styrkende medicin "Pulveriseret Mumie", hvilket er ubehageligt at tænke på, da folk var ved at falde over hinanden for at dyppe lommetørklæder og andet i hans fars blod, da han døde på skafottet. Desuden: denne forkærlighed for pulveriserede lig gør ham jo egentlig til det, man senere har beskyldt mumierne af de gamle, afdøde ægyptere for at være, nemlig kannibaler: ifølge den overtro, der kolporteres i bl.a. gysere, elsker mumier at bide og fortære levende mennesker, selv om det altså i virkeligheden forholder sig lige omvendt ....
Eftersom jeg mener, at man bør vise respekt for andre mennesker ved bl.a. at respektere deres kropslige værdighed, så er det egentlig ret hårdt at læse om, hvordan man tingsliggjorde lig og brugte andres afsjælede legemer i bl.a. medicinen. De blev også udnyttet på mange andre måder, da de blev handlet i stor stil. Folk kunne blive rige af at sælge døde mennesker og ikke blot fra fjerntliggende lande som f.eks. Ægypten. Udbudet af særlig "potente" kropsdele som bl.a. hjerner og kranier gav anledning til en blomstrende industri i Europa fra langt tilbage i tiden til det 20. århundrede. En af dem, der har nævnt denne spøjse praksis er Shakespeare, bl.a. i "Othello".
Det forekommer mig ikke bare uhyggeligt og ulækkert at gnaske et lig, men også som en trussel imod sundheden. For mig at se kan et lig aldrig have været sundt at indtage på hverken den ene eller den anden måde, for en død person kan jo have mistet livet, fordi han/hun blev ramt af en dødelig sygdom. At gnaske én, der var død af en smitsom sygdom som f.eks. pest er ubegribeligt dumt, så lig-spiseriet er på en vis måde det ultimative bevis på den menneskelige dumhed ....
https://da.delachieve.com/den-ukendte-sandhed-om-mumier/
https://www.merckgroup.com/en/stories/powdered-mummies-used-as-medicine.html
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar