Ærkehertug Maximilian af Østrig-Ungarn samt kejser af Mexico
Man kan spørge sig selv, hvad i alverden den østrigske ærkehertug Maximilian (1832-1867), der var bror til kejser Franz Josef (1830-1916) laver i Mexico. Hvis man ser på et kort, så ligger disse to lande i hvert fald meget langt væk fra hinanden, så det virker ret besynderligt. Hvorfor sagde han dog ja til tilbudet om kejsertitlen i et så fjernt land - og hvad var forhistorien?
Ærkehertug Maximilian som dreng
Som barn og ung var Maximilian vist nærmest sin brors modsætning, idet han var blid, blød og romantisk, hvor Franz Josef var stiv, formel og konservativ. Efter Maximilians bryllup i 1857 med den belgiske prinsesse Charlotte, der var søster til verdens hidtil mest ækle, modbydelige og racistiske monark, Leopold II, udnævnte Franz Joseph ham til vicekonge af Lombardiet-Venetien. Denne udnævnelse fik dog en brat ende to år senere, for Maximilians styre var for liberalt til hans brors smag.
Den unge ærkehertug Maximilian
Nogle år efter kom så det tilbud fra Mexico om at blive kejser, der skulle blive katastrofalt for ham, men som han i første omgang afslog. Efter 1862, hvor Frankrig under Napoleon III gik ind i Mexico, som de anså for et muligt springbræt til "lebensraum" i Sydamerika, skete der noget, for i 1863 indtog franske styrker Mexico by og hjalp konservative monarkister til magten, og Maximillian sagde nu ja til tilbudet om Mexicos trone. På dette tidspunkt var Amerika i fuld gang med Borgerkrigen (1861-1865), så det ville være det perfekte tidspunkt at slå til for franskmændene, da amerikanerne jo var optaget af deres egne problemer og derfor ikke ville kunne blande sig.
Når man tænker på denne sag, så spørger man uvilkårligt sig selv om, hvad der dog fik denne østrigske ærkehertug, der havde udmærket sig som søofficer, men "blameret sig" som en alt for human vicekonge, med på den galej? Kedede han sig, eller var han mere ambitiøs, end han lod ane, sådan at kejsertitlen lokkede ham? Måske begge dele, for efter vicekonge-eventyret hang han vist bare ud på sit slot som kejserens unyttige lillebror. Det er dog også muligt, at han lod sig overbevise af den valgkamp, som Napoleon III fik stablet på benene i Mexico. Ifølge den ønskede det mexicanske folk et genindføre kejserdømmet, som de ellers havde opgivet i 1823, hvor man udråbte republikken. Denne forlod man så igen året efter, hvor den første kejser, Augustin I's søn, Augustin II, blev udråbt som hans efterfølger. Han blev så erstattet af Maximilian i 1863, som det imidlertid gik virkelig ilde i 1867, hvor republikken blev udråbt én gang til, efter at han selv var blevet henrettet.
Maximilian og hans hustru, Charlotte, der antog navnet Carlota som kejserinde
Man må sige, at Maximilian gjorde, hvad han kunne for at forbedre levevilkårene i dette fremmede land, hvis sprog han vel ikke engang har talt. F.eks. fastholdt han en jordreform, religionsfrihed og den udvidede stemmeret, som hans alvorligste politiske modstander, Bénito Juárez (1806-1872), der havde været præsident i de "kejserløse" tidsperioder, havde fået indført. Denne mexikansk-fødte advokat og politiker var Mexicos 26de præsident fra 1858 til sin død i 1872, dvs. hvis man vælger at se bort fra de forskellige kejsere, hvilket var lige præcis, hvad han og hans tilhængere gjorde. For dem at se var østrigeren Maximilian og franskmændene, der støttede ham og hans kejserdømme, indtrængere, dvs. forbrydere, og de førte borgerkrig imod dem.
Benito Juaréz
I 1867 ramlede Maximilians korthus som sagt, for da kom Juaréz tilbage for fuld styrke. Desuden var Amerika nu ikke længere optaget af sin egen borgerkrig, og de gjorde det klart, for franskmændene, at de ikke ønskede dem eller deres "marionet-kejser", Maximilian, i Mexico. Dette betød, at Napoleon trak sin støtte tilbage, og at hans tropper forlod landet. Carlota fulgte med franskmændene tilbage til Europa, hvor hun bestræbte sig for at skaffe sin mand hjælp, men alt var forgæves. Ikke engang hans egen bror, kejser Franz Joseph, ville træde til. Undervurderede Maximilian situationens alvor, eller hvad skete der, så han - stik imod al fornuft - blev tilbage? Napoleon har formentlig opfordret ham til at rejse, men nej, det ville han ikke - og det kostede ham livet ....
Manets gengivelse af den blot 34-årige Maximilians henrettelse den 19. juni 1867
Det fortælles, at han opretholdt ære og værdighed under henrettelsen ved ikke at "pibe" over det, der skete med ham, gav hånd til dem, der skulle skyde ham, idet han dog bad dem om at sigte på hjertet. Bagefter skete der imidlertid nogle mystiske ting, som det er ret svært for nutidsmennesker at forstå.
Den allerførste mexicanske kejser, Augustin I
Da Maximilian og Carlota var barnløse, havde de adopteret Augustin I's sønnesøn. Han blev kejser for en kort periode som Augustin III, men derefter blev republikken genindført endnu engang.
Augustin III
Noget af det mest underlige ved denne sag er, at der den dag i dag går rygter om, at Maximilian aldeles ikke blev skudt. Henrettelsen var fingeret, og han levede i mange år som en mystisk mand ved navn Justo Armas. (Dette vil jeg behandle mere indgående i et senere blogindlæg).
Justo Armas
For at gøre det endnu mere indviklet, så er der også dem, der er overbevist om, at denne hr. Armas i virkeligheden var Maximilians nevø, kronprins Rudolph. Fantasien fik virkelig frit spil efter de dramatiske begivenheder i Mexico, for henrettelsen af den unge kejser fra Østrig vakte harme og medlidenhed verden over. Man kunne bare ikke tro, at han virkelig var død, men dér må jeg så sige, at de billeder, man har af ham efter henrettelsen, tydeligvis er af en død mand.
Den skjorte, som Maximilian bar under henrettelsen
Napoleon III, der havde spillet en stor rolle i at få Maximilian til at tage imod kejserkronen, tabte ansigt på grund af denne sag, og det forstår man egentlig godt .....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar