Bæstet og den lille heltinde .....

Op igennem historien har der optrådt mange uhyrer i menneskelig skikkelse som f.eks. Hitler, Jack the Ripper, Ted Bundy, etc., etc.. At der også er historiske optegnelsen vedr. dyriske uhyrer ser vi nok mere som et udtryk for eventyrenes fantasivæsener. Vi ved f.eks., at der findes ulve, men er godt klar over, at den, der optræder i "Den lille Rødhætte" mere er myte end realitet, for det er nu de færreste ægte ulve, der forstår at klæde sig ud i ens bedstemors tøj og optræde som hende.

Den udklædte - og tilmed talende ulv!!! - er dog intet imod det, der ramte en del af Frankrig i 1764, nemlig Lozère. Egnen havde været under engelsk belejring i det, man kalder "Syv-års-krigen", men nu var turen kommet til dyriske angreb fra noget, man stadig diskuterer, hvad virkelig var. Kunne det være en ulveflok eller én kæmpe stor ulv? En genopvakt fortidsskabning? For at få lidt mere hold på det morderiske uhyre gav man det et beskrivende navn, nemlig "Bæstet fra Gevaudan". Der siges at være trolddom i navne, men det hjalp dog ikke meget på jagten, at uhyret nu havde et navn, for det lader til, at det i løbet af forholdsvis kort tid, tog livet af sådan ca. 200 mennesker og sårede mange flere, uden at man er kommet  en tilfangetagelse nærmere.

Uhyret blev beskrevet på forskellig vis med angivelsen af flere skrækindjagende detaljer, der dog ikke hjalp med at klassificere det. Teorierne om, hvad det egentlig var, der hærgede egnen, er faktisk mange den dag i dag. Nogle mener, at det kan have været et afrikansk dyr som f.eks. en hyæne, en bavian eller lignende, der var stukket af fra et cirkus eller en zoologisk have, medens andre fandt det langt mere sandsynligt, at det var en blanding af en hund og en ulv. Nogle påstod dog, at det måtte være et væsen fra en fremmed planet, nemlig en ægte E.T. i dyreform. Desuden er der også i vore dage selvfølgelig, (havde jeg nær sagt), teorier om noget overnaturligt, der pludselig hjemsøgte franskmændene. Summa summarum: folk vidste, det var der, men ikke, HVAD det var .....

Det gjorde det sandelig ikke nemmere, at bæstet havde en evne til at ryste geværkugler af sig. Hvis man skød på det, sårede det det nemlig ikke. Desuden lod det til, at selv når det rent faktisk blev ramt, så døde det ikke eller vendte lynhurtigt tilbage til livet. Jamen hvad bed så på krapylet? Jo, det gjorde det hjemmelavede spyd, som landsbypigen Marie-Jeanne Valet lavede, og som hun stak uhyret med. Det døde ganske vist ikke, men flygtede ind i skoven, svært skadet, og det var såmænd første gang, det var blevet såret af et våben.

Eftertiden beundrede i den grad Marie-Jeanne for hendes mod og snarrådighed, at man har opstillet en statue af hende, der viser, hvordan hun kæmpede med uhyret og vandt, fordi hun som den første ramte det.

Det var altså Marie-Jeannes mod, der ændrede situationen, men hun var nu ikke ene om æren i ret lang tid, for det var to tapre - og langt mere kendte - mænd, der gav det sårede bæst dødsstødet. Den ene af dem var kongens våbendrager, Francois Antoine, og den anden var den lokale landmand, Jean Chastele. At disse to dukkede op på scenen, efter at Marie-Jeanne havde udført den bedrift at såre dyret, virker lidt påklistret, som om æren absolut måtte tilfalde en mand. Desuden er det med til at åbne op for spørgsmålet om, hvor mange uhyrer der egentlig var. Man taler om det, som om der kun var ét, men noget kunne tyde på, at der i virkeligheden var en hel flok, og at det var derfor, det virkede, som om det altid kom tilbage til livet efter at være blevet skudt.

Det er ikke til at vide nu, men ifølge legenden, døde bæstet kun, fordi de to mænd var heldige at ramme det præcis det sted, hvor Marie-Jeanne havde stukket det. Dvs. at samtiden regnede det for sandsynligt, at der kun var én uhyre, som den tapre landsbypige altså fik ram på som den første.

 

https://teenwolf.fandom.com/wiki/Marie-Jeanne_Valet 

 

https://www.atlasobscura.com/places/marie-jeanne-valet-vs-the-beast-of-gevaudan 

 

Wikipedia