Stakkels, lille pus, der bliver totalt forvirret over disse to udgaver af den "samme" bedstefar. Hvad skal han/hun dog tro om dette fænomen? For slet ikke at tale om, hvis det er trillinger, for de kan nemlig også være enæggede.
Noget endnu mere forvirrende end enæggede tvillinger er det sære fænomen, man kalder en "dobbeltgænger". Umiddelbart tror de fleste nok, at det bare er en myte, men dér tager de fejl, for der er faktisk flere personer, der har været kendt som "dobbeltgængere". De er også beskrevet i litteraturen, bl.a. af den store, russiske forfatter, Fjodor Dostojevski i romanen "Dobbeltgængeren" (1846).
Hovedpersonen i romanen er et nervøst gemyt, der er sig bevidst, at han virker komisk på omgivelserne. Hverken hans kolleger eller andre er decideret ondskabsfulde over for ham, men han falder altid udenfor og føler sig derfor distanceret fra alt og alle. At han erkender, at han langsomt er ved at blive fortrængt af den dobbeltgænger, der lurer i kulissen, gør hans liv endnu mere vanskeligt, for hvad gør man i sådan en situation? Han forsøger at finde denne farlige dobbeltgænger, men ender med at blive fortrængt af ham. De fleste opfatter nok denne uhyggelige kæde af dunkle begivenheder som en indre proces, sådan at den stakkels mand i virkeligheden slås med sig selv, men det gør det nu ikke mindre skræmmende.
Andre forfattere har brugt dobbeltgænger-motivet på forskellig vis, og en af dem er H.C. Andersen med eventyret "Skyggen". Her slår den stadig stærkere og stærkere skygge sin ejermand ihjel ved at fortrænge ham. Diverse gysere som "Dracula", "Dr. Jekyll og Mr. Hyde" samt Oscar Wildes "Billedet af Dorian Gray" behandler sådan set samme emne, og ingen af disse beretninger giver et positivt billede af den dobbeltgænger, der dukker op og fortrænger det ægte menneske. Dobbeltgængeren er af det onde, er dødbringende og farlig.
Uden for litteraturen optræder der imidlertid også dobbelgængere. Nogle
opfattes af dem, der er det oprindelige menneske, andre ikke, for der er
også dem, der kun ses af andre, men aldrig af deres "ejermænd". En af dem, der angiveligt selv har set sin dobbelgænger, er den engelske digter Percy Shelley. Kort tid inden han omkom i en drukneulykke, fortalte han sin kone, Mary Shelley, at han havde mødt sin dobbeltgænger i Italien, hvor den havde stillet ham et spørgsmål: "Hvor længe har du så tænkt at være tilfreds?" Her skal dobbeltgængeren formentlig ses som en form for forvarsel om død, selv om det ikke fremgår direkte, hvad dens formål er. Andre, som f.eks. John Donnes vision af sin kone, er uden den slags bombastiske varsels-perspektiver. Da han var i Paris, befandt hun sig rent faktisk hjemme i England, hvor hun fødte en dødfødt datter, men på samme tid så han hende pludselig gå gennem lokalet med et slapt og livløst barn i armene.På det tidspunkt viste han endnu ikke, at hun havde født, og at barnet var dødt.
En anden, der hævdes at have set sin dobbeltgænger kort tid før sin død, er dronning Elizabeth I af England. Hun så sig selv ligge, bleg og afkræftet på sin seng, og præcis sådan kom hun faktisk til at ligge, da hun blev syg og døde i selvsamme seng.
Også præsident Abraham Lincoln så sig selv som en form for forvarsel om døden, da han så sig selv, bleg og svækket i et spejl. Det skete i 1860, hvilket vil sige kort tid efter at han vandt præsidentvalget for anden gang. Han døde fem år senere efter at være blevet skudt af John Wilkes Booth.
Nogle mener, at vi alle har en dobbeltgænger, men en ydre lighed kan snyde. Det er klart, at også mennesker, der ikke er i familie med hinanden, kan ligne hinanden temmelig meget, men der skal altså mere til at tale om ægte dobbeltgængere.
Det ekstra, der skal til, finder man f.eks. i en af de mest fascinerende eksempler på noget, der ligner et ægte fænom, nemlig Emilie Sagee. Denne unge, franske lærerinde havde en besynderlig evne til at miste sine jobs, selv om alle mente, at hun var en meget dygtig og flittig kvinde. Eleverne kunne lide hende, og det gjaldt også hendes kolleger, så hvad var der galt, når hun den ene gang efter den anden stod uden job?
Hvad Emilie ikke kunne se var, at mange gange når hun befandt sig et sted, så kunne andre samtidig se hende et andet sted. Folk flippede ganske enkelt ud over dette fænomen og blev utrygge ved hende. I 1846 fik den på det tidspunkt 32-årige, hårdt prøvede lærerinde en stilling ved Pensionat von Neuwelcke, og kort efter begyndte problemerne: også hér så folk hende dobbelt. Nogle gange optrådte hendes dobbeltgænger som en karikatur af hende, gentog hendes bevægelser eller trådte hen til tavlen og skrev tilsyneladende på den. Et af de tilfælde, der vakte mest opsigt, var da hun optrådte både inde i klasseværelset og på samme tid også i haven udenfor. Det forskrækkede - som så ofte før - hendes elever og kolleger, men må have været en ekstra sær oplevelse, fordi hun ikke selv var klar over, hvad der skete.
https://www.mamamia.com.au/emilie-sagee/
https://www.paranormal-efterforskning.dk/ordbog/53-doppeltg%C3%A6nger
https://www.ghosthunting.dk/arkiv/artikler/dobbeltg%C3%A6nger.html
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar