Dette er pakistaneren Mir Sultan Khan (1903-1966), der utvivlsomt var den mest forrygende asiatiske skakspiller nogensinde. Han var søn af en muslimsk landmand og præst, der underviste ham i spillet, da han var ni år gammel. At denne hjemme-underviste pakistanske analfabet pludselig dukkede op på skak-scenen var helt uventet, men i løbet af fem år (1929-1933) vandt han ikke desto mindre The British Championship tre gange ud af fire forsøg.
Hans resultater i de forskellige kampe placerer ham blandt verdens ti bedste skakspillere. Netop derfor studser man unægtelig over, at The World Chess Federation aldrig gav ham en hæderstitel som f.eks. "Grandmaster" eller f.eks. "International Master". Han er vel ikke glemt - og så alligevel, hvilket er både sært og ubehageligt at tænke på.
Mir Sultan Khan fyldte skakverdenen med undren, og den amerikanske skakstormester, skakskribent og psykolog Reuben Fine, der var anset for en af tidens helt store skakspillere skrev om ham: "The story of the Indian Sultan Khan turned out to be a most unusual one. The "Sultan" was not the term of status that we supposed it to be; it was merely a first name. He spoke English poorly, and kept score in Hindustani. It was said that he could not even read the European notations."
Efter et fantastisk parti skak imod den cubanske verdensmester Capablanca, som han overvandt, tog han tilbage til sin familie i Pakistan og ligesom forsvandt bare. Det siges, at han havde vanskeligheder med klimaet i Europa, og at det var grunden til, at han hellere ville hjem. Hans overvundne modstander, Capablanca, havde kun godt at sige om ham, og han beundrede ham meget. Ligesom alle andre var han forbløffet over hans præstationer:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar