Tydeligvis ikke et lykkeligt barn, og hvad er det for skrammer, hun har på benene og i ansigtet? Det er alt sammen præcis det, som det ser ud til at være, nemlig et tilfælde af børnemishandling, faktisk den allerførste registrerede og retsforfulgte børnemishandlingssag i USA. Billedet af den lille pige ved stolen er fra 1874, hvor barnet blev fotograferet i det eneste tøj, hun havde. Fattigdom var noget reelt, der styrede folks liv både i USA og Danmark, og man kunne havne på gaden uden sociale hjælpeforanstaltninger, hvis ikke man havde penge til huslejen. Selv om Mary Ellen var otte år gammel på fotografiet, lignede hun en på fem eller seks, så lille og tynd, var hun.
Hendes navn var Mary Ellen Wilson (1864-1956), og hun var datter af Frances og Thomas Wilson. Da hendes far døde i Den Amerikanske Borgerkrig, blev det vanskeligt for hendes mor at forsørge datteren og sig selv. Hun satte derfor barnet i pleje, hvilket var ret almindeligt for kvinder, der var nødt til at arbejde. Desværre tjente Frances meget lidt, og på et tidspunkt havde hun simpelthen ikke de nødvendige midler til at opretholde aftalen med plejemoderen, Martha Scores, og besøgte heller ikke længere sin datter - sandsynligvis fordi hun ikke havde pengene til at betale for hendes ophold og forplejning.
Den manglende betaling fik Martha Scores til at sende den på det tidspunkt 2-årige Mary Ellen til organisationen "New York City Department of Charities". Ved deres mellemkomst kom den lille pige fra slemt til endnu værre, for hun blev sat i pleje hos Thomas and Mary McCormack, men uden overholdelse af de gældende formaliteter mht. papirer og status. Aftalen om at afgive årlige rapporter om barnets trivsel blev heller ikke overholdt. Da Thomas McCormack døde, giftede hans enke, Mary, sig med Francis Connolly og flyttede med ham til West 41st Street, hvor deres naboer imidlertid hurtigt blev opmærksomme på ægteparrets grusomheder imod deres plejebarn, for den lille pige blev både sultet, slået, brændt samt udnyttet som arbejdskraft i hjemmet. De bekymrede naboer havde også set hende færdes udenfor i snevejr uden noget på fødderne.
Etta Angell Wheeler
Naboerne besluttede sig for at bede en humanitær dame, Etta Angell Wheeler, der var tilknyttet den metodistiske kirke, om råd og hjælp. Ved list lykkedes det Etta at komme ind i Connolly-familiens lejlighed, hvor hun selv så barnet sølle tilstand. Hun besluttede sig for at undersøge de juridiske bestemmelser omkring beskyttelsen af plejebørn, men opdagede hurtigt, at lovene beskyttede dyr bedre end børn. Formentlig derfor vendte hun sig til dyreværnsmanden Henry Bergh, der var stifter af "The American Society for the Prevention of Cruelty to Animals". Noget, der vakte nogles morskab, men effektiv og dedikeret var han.
Med naboernes vidnesbyrd, Henry Berghs hjælp og råd samt assistance fra hans medarbejder Elbridge Thomas Gerry fik Etta fjernet Mary Ellen fra hendes plejfamilie samt rejst en tiltale imod Mary Connolly. Under retssagen fortalte den på det tidspunkt 10-årige pige, at hun blev slået og pisket næsten hver dag. Den 9. april 1874 gav hun følgende vidnesbyrd i retten:
"My father and mother are both dead. I don’t know how old I am. I have no recollection of a time when I did not live with the Connollys. Mamma has been in the habit of whipping and beating me almost every day. She used to whip me with a twisted whip—a rawhide. The whip always left a black and blue mark on my body. I have now the black and blue marks on my head which were made by Mamma and also a cut on the left side of my forehead which was made by a pair of scissors. She struck me with the scissors and cut me; I have no recollection of ever having been kissed by any one—have never been kissed by Mamma. I have never been taken on my mamma's lap and caressed or petted. I never dared to speak to anybody, because if I did, I would get whipped. I do not know for what I was whipped—Mamma never said anything to me when she whipped me. I do not want to go back to live with Mamma, because she beats me so. I have no recollection ever being on the street in my life."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar