Det er en gammel sandhed, at INGEN undgår døden, og at man ikke slipper levende fra dette liv. Man kan forsøge at stikke af fra manden med leen, men det bæst følger efter og finder én så let som ingenting. Dvs. at dette uomtvistelige faktum udgør en af hjørnestenene i ethvert levende individs liv, men nogen accepterer bare ikke, at det forholder sig sådan. De taler om at "forlænge livet", men f.eks. 200 års længere levetid er bare et andet udtryk for "evigt liv, nul død og rend mig et vist sted".
Sådan var det også med den russisk fødte ingeniør Barbara Moore (1903-1977), der gjorde sig til talsmand for sit eget sundhedsprogram med sund kost og mega-lange gåture. Hun var overbevist om, at hun kunne forlænge sin livslængde med sådan ca. hundrede år, men evighedstanken lå tydeligvis aldrig langt fra hendes drømme og planer.
Barbara Moore gik under betegnelsen "doktor", men jeg tror, det er en tilsnigelse, for hvad var hun doktor i? Så vidt jeg kan se var det i hendes tilfælde en tom titel, som hun imidlertid altid brugte. Hvis det er tilfældet, så er der tale om en form for bedrageri, hvis hensigt er at skabe en falsk legitimitet omkring hendes ideer om liv og helbred.
Hun havde masser af tilhængere, der tiljublede hende, når hun var ude på sine lange spadsereture. Det havde hun også haft i USSR, da hun blev kendt som langdistance motorcykel-entusiast. I 1932 vandt hun en titel som motorcykel-kører, men syv år senere emigrerede hun til England efter at have giftet sig med en lærer i kunst. De blev dog senere skilt, men hun beholdt navnet, idet hun somme tider også optrådte under navnet "Barbara Moore-Pataleewa".
Med årene blev hun mere og mere fanatisk som helse-guru. F.eks. mente hun, der ellers var vegetar og aktiv inden for bevægelsen, at mennesker kan overleve uden mad. Når hun var ude på sine vandreture, tog hun kun nødder, honning, uforarbejdet frugt og juice med sig. Noget, der i mine ører ikke ser så tosset ud endda, men hun drev det for vidt, når hun helt holdt op med at spise.
Med hensyn til hendes såkaldt helsebringende gå-terapi, så gik hun i december 1959 på sine flade fødder fra Edinburg til London, og i 1960 tog hun ud på en 86-dages vandretur fra San Francisco til New York City. Hendes tilhængere beundrede hende, men jeg tvivler på, at mange holdt ved, når hun prædikede om en ny, sund livsstil uden rygning, alkohol og sex, selv om hendes argument var, at hun havde helbredt sig selv for leukemi ved at leve sådan. Noget, der i hvert fald ikke var sundt for hendes helbred, var de juridiske kampe i forbindelse med hendes planer om at bygge et laboratorium i Frimley. Hun ville selv teste sine helbredsideer og brugte en stor del af sine opsparede midler i en forgæves kamp imod myndighederne. Noget, der ikke blev bedre af, at hun nægtede at acceptere, at hun havde tabt i Højesteret og paradoksalt nok forsøgte at bevare sit helbred gennem noget, der vel oprindelig var en sultestrejke. Da hun døde i en hospitalsseng i London den 14. maj 1977, var hun gået fallit på grund af sine juridiske stridigheder, men hun var også virkelig udmarvet af sult.
Selv en ildsjæl kan ikke besejre Døden, og jeg ser Barbara Moore som en vildfaren sjæl, der skabte et fængsel for sig selv med sin outrerede helse-ideologi. Hvis det havde lykkedes hende at leve i 200 år mere, så ville hun såmænd hurtigt have forlangt at få det umulige: evigt liv her på jorden. Så længe alderdommen ikke kan besejres er det ærlig talt slet ikke noget at stræbe efter .....
https://groups.google.com/g/alt.animals.ethics.vegetarian/c/4C08tSeEtcU?pli=1
https://www.nytimes.com/1977/05/15/archives/dr-barbara-moore-who-walked-across-us-is-dead-at-73.html
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/evigt-liv-er-ikke-l%C3%A6ngere-umuligt
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar