Den danske prinsesse Alexandra (1844-1925) tilhørte som datter af den senere kong Christian IX kongehuset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Hendes far var en konservativ helstats-tilhænger, og det var det, der gjorde, at han overhovedet kom i betragtning som konge af Danmark efter Frederik VII, der døde uden efterkommere. At han også var fattig må have gjort hans nye ophøjede stilling endnu mere velkommen, da han havde adskillige børn, hvoraf fire dog havnede på europæiske troner, hvorved de gjorde ham til det, han blev kendt som, nemlig "Europas svigerfar".
Kong Christian IX's seks børn fra venstre: Kong Georg af Grækenland, kejserinde Dagmar af Rusland, dronning Alexandra af England, kronprins Frederik (senere Frederik VIII) og storhertuginde Thyra samt prins Valdemar. Alle børnene var kendt for deres gode udseende, og det gjaldt især Alexandra og hendes søster Dagmar, der blev gift med den russiske zar under det russiske navn Marija Fjodorovna.
Dermed blev hun mor til Ruslands sidste kejser, den umulige Nikolaj II, der blev dræbt sammen med hele sin familie i 1917.
Alexandra, der blev dronning af England via sit ægteskab med dronning Victorias søn, Edward VII, var berømt for sin skønhed, men det fortælles, at da hendes tilkommende, prins Edward, blev befalet at forlove sig med denne 16-årige, danske prinsesse, ville han først ikke, da han på det tidspunkt var midt i en hed affære med en anden kvinde.
Hans far, prins Albert, lod sig dog ikke afskrække af sin allerede dengang temmelig udsvævende søns vægringer, og hans argument var netop Alexandras skønhed. Noget, Edward ikke kunne modsige, og den 10. marts 1863 blev de gift, dvs. samme år, som hendes far blev konge af Danmark, og hendes bror, George, blev udnævnt til græsk konge.
At hendes svigermor, dronning Victoria, direkte gav udtryk for, at hun ikke var glad for den danske forbindelse på grund af sine egne tyske familierelationer, var der jo ikke noget at gøre ved. Man kan vist godt sige, at på det punkt bar Alexandra kappen på begge skuldre, for hun havde selvfølgelig ikke kappet båndene til sin danske familie og holdt åbenlyst med danskerne i krigen mellem Danmark og Tyskland, der jo endte med tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg i 1864. De indgik nu i Det tyske Kejserrige, der dannedes i 1871, og hvor dronning Victorias ældste datter, Victoria, var kejserinde som gemalinde til Frederick III.
Alt det har selvfølgelig givet anledning til mere eller mindre åbenlyse familiestridigheder, men det lader til, at Alexandra klarede sig igennem med diplomati og charme, selv om hun vedblev med at støtte Danmark imod Tyskland. Hun var i hvert fald stadig meget populær i befolkningen, til trods for at hendes svigermor altså havde sine forbehold på grund af hendes danske afstamning.
At Alexandra blev mor til ialt seks børn har selvfølgelig også hjulpet på populariteten, for dermed havde hun jo sikret arvefølgen. I 1871 mistede hun dog den nyfødte prins John, men værre var det, at kronprinsen, prins Albert Victor (1864-1892), døde efter kort tids sygdom som 28-årig. Han var sin mors øjesten, måske fordi han i den grad lignede hende og hendes danske slægt. Når man ser billeder af ham, er det som at se den danske kong Christian X, der jo var Alexandras nevø.
Kort før sin død af lungebetændelse var han blevet forlovet med Mary of Teck, der nogle år efter hans død giftede sig med hans yngre bror, den senere George V. Uretfærdigvis er den døde kronprins senere blevet mistænkt for at være kvindemorderen Jack the Ripper, men en nærmere undersøgelse af hans tidsskemaer har dog frikendt ham.
Alexandra var kronprinsesse fra 1863 til 1901, hvilket er den længste tid, nogen har båret den titel i England. Hendes tid gik med repræsentative pligter og velgørenhedsarbejde af forskellig art, men både hendes mand og svigermor var imod, at hun tog del i noget mere alvorligt ud over disse områder, og især ikke statsanliggender af nogen art. De opgaver, hun påtog sig at støtte, var bl.a. sygepleje og problemer i forbindelse med arbejdsløshed, men det lykkedes hende dog, som den første dronning nogensinde, at besøge det britiske underhus under en debat. Ikke at det fik nogen betydning, for hun var sat udenfor beslutningsprocessen som det, hun måske var for Victoria og hendes søn: en smuk og elegant trofæ-kone, der blev beundret for sit udseende og sin elegance.
Hun blev ligefrem et mode-ikon, og da hun fik problemer med sit ene ben og begyndte at halte efter en vanskelig fødsel, blev det moderne at "halte som Alexandra". Hendes mands mange affærer tog hun i stiv arm og støttede ham, hvis han blev angrebet i pressen. Hun havde en udramatisk forbindelse med hans elskerinder, som hun tolererede eller ligefrem holdt en venskabelig kontakt med. Det gjaldt bl.a. Alice Keppel, der gennem sin yngste datter blev tipoldemor til Camilla, Hertuginden af Cornwall, der nu er gift med Prins Charles.
Alexandra med døtrene Louise og Victoria
Alexandra dedikerede sin tid til sine børn og sine sociale
pligter. Edvard var meget glad for at deltage i selskabslivet, hvilket
Alexandra også deltog i for at glæde ham, ligesom parret selv afholdt
flere baller og fester om året. Det menes, at ægteskabet var lykkeligt, men at det bar præg
af Edvards livsstil og offentlige affærer, selv om Alexandra
støttede sin mand, også gennem skandalerne.
Først i 1901 blev hun altså dronning og kejserinde af Indien, da hendes svigermor, dronning Victoria, døde. Hendes tid som dronning blev dog af kort varighed, for allerede i 1910 døde hendes mand, Edward VII, og efterlod hende som enkedronning. Om Alexandra var lykkelig med den konstant utro "Bertie" er ikke til at sige, men hun forblev i hvert fald meget populær i sit nye land, samtidig med at hun ikke blev glemt i sit fædreland, som hun besøgte tit efter Edward VII's død. Hun var smuk og elegant hele livet igennem, men blev mere og mere tunghør, hvilket kan have været medvirkende til hendes hyppige besøg.
.jpg)
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar