Hatshepsut

 

Hatshepsut (ca. 1507 f.Kr.-1458 f.Kr.) var en særdeles spændende kvinde fra det gamle Ægypten. Hun var gift med sin bror, faraoen Thutmosis II fra det 18. dynasti, og da han døde, regerede hun sammen med sin stedsøn og nevø, Thutmosis III (ca. 1479 f.Kr.-1425 e.Kr.). På det tidspunkt var hun en ung, vital kvinde og han et 2-årigt barn, så det varede ikke længe, før hans navn ikke længere blev nævnt i regeringssamhæng. Kort sagt: han var blevet skubbet til side, men dog ikke dræbt eller forvist, som andre ærgerrige regenter har gjort i lignende situationer.

Medens lille Thutmosis altså var blevet mere og mere "usynlig", så var hun til gengæld særdeles fremtrædende, ikke som enkedronning, men som farao, hvilket kan virke skørt, når nu hun var kvinde, prinsesse og enke-dronning. De titlen burde jo have været nok til at sikre status, men nej, det var de ikke. Hvis man tænker nærmere over det, forstår man godt, at hun var snedig, når hun iførte sig mandetøj, "farao-hageskæg", etc.. Som "kvindelig konge" var hun nemlig regent og ikke bare "kongens kone", sådan som tilfældet er med en dronning, og det befæstede hendes legitime, udøvende magt. For at blive taget alvorligt som "kvindelig farao", ændrede hun også sit navn ved at give det en maskulin udformning, der bestod i et tilføjet "t". Det har sikkert også hjulpet godt til med at etablere hendes magt, at hun ikke bare var prinsesse og eks-dronning, men også specielt knyttet til guden Amun fra en tidlig alder.

I sit privatliv holdt hun ifølge (ubekræftede) rygter sammen med hofmanden og arkitekten Senenmut, og de to vises som elskende i flere dristige grafittier. Hvad enten hun boltrede sig med denne formodede elsker eller ej, så udførte hun store bedrifter i form af oprettelsen af meget vigtige handelsforbindelser, og hun sendte også opdagelsesekspeditioner ud og byggede masser af templer, fik rejst statuer, etc., etc.. Hendes største bedrift var formentlig udvidelsen af Deir el-Bahari, der er et enormt gravanlægs-kompleks på Nilens vestlige bred, dvs. lige over for Luxor. 

Da hun døde som 50-årig, dukkede hendes stedsøn og nevø, Thutmosis III, op igen. Han var blevet holdt tilbage fra sin position som farao og bar tydeligvis nag til sin faster-stedmor, for han sørgede for, at hendes navn blev fjernet fra de fleste af de statuer, huse, etc., hun havde fået opført, ja, faktisk overalt, hvor man så det.

Selv om han gjorde, hvad han kunne for at udradere mindet om hende, så levede det dog videre på sin egen måde. Noget af det, der har sikret eftertidens interesse for hende og hendes regeringstid, er fundet af hendes mumie, der viser en særdeles buttet dame med hudfolder noget nær overalt. Hun var dog forholdsvis længe blot kendt som en navnløs, voluminøs mumie, dvs. en form for fortidig "Jane Doe".

Hendes grav var blevet plyndret mange år tidligere, men hun blev identificeret i 2007, efter at man fandt hendes lever samt en tand i en beholder. Tanden passede perfekt til mumien af den angiveligt ukendte kvinde, der nu pludselig fik en identitet: Farao Hatshepsut.

 

https://see.news/was-queen-hatshepsut-obese/

 

https://www.theguardian.com/world/2007/jun/27/egypt.science

 

Cooney, K. M. (2014). “The Woman Who Would Be King: Hatshepsut's Rise to Power in Ancient Egypt”. Crown Publishing

 

Wikipedia