Religion og Oversvømmelser

En af de mest elskede Bibel-myter er beretningen om Noah, der får til opgave at bygge et kæmpestort skib, der kan rumme et avledygtigt par af alle dyr på denne jordklode. Herren - den bombastiske og faktisk ret koleriske Jahve - har nemlig i sinde at oversvømme jorden for at få has på de slemme mennesker, der lever i synd, og som ikke viser ham den fornødne respekt. Denne guddommelige plan og dens udførelse beskrives i Første Mosebog og er meget underholdende, hvilket nok er grunden til, at den optræder i masser af vittighedstegninger og morsomme fortællinger.

Ifølge disse vittighedstegnere er der ingen ende på de udskejelser, dyrene på arken kan finde på, og det giver bl.a. anledning til helt nye arter. Også det er en mægtig sjov vinkel på denne bibelske straffe-ekspedition.

Tanken om denne enorme ark, der flyder omkring på det hav, der er opstået dér, hvor der før var tørt land, er fascinerende, men original er Bibel-beretningen nu ikke, for som så ofte før bygger den tydeligvis på en gammel myte om en helt anden guddom fra en anden religion. Sådan noget er der masser af eksempler på rundt omkring i myter og religioner, der uden blusel benytter sig af genbrug efter at have tilpasset detaljerne. 

Hvad angår myten on Noah og Jahves straffende syndflod, så bygger den tydeligvis på en gammel, sumerisk fortælling om guden Enki, der fortalte den pæne og hæderværdige Ziusudra, at det var blevet bestemt af hans med-gud, Enlil, at de skulle udrydde den irriterende menneskehed, der støjede så meget, at det forstyrrede hans søvn. Først forsøger han sig med tørke, hungersnød og pest, hvilket ganske rigtigt rydder ud blandt menneskene, men Enki modarbejder ham og redder, hvad reddes kan. 

Enlils modtræk er at få udryddet disse irriterende mennesker ved hjælp af en mægtig syndflod, men også denne gang blander hans halvbror og med-gud Enki sig i hans planer: han advarer den pæne og hæderværdige samt tapre Ziusudra om oversvømmelsen, der er undervejs, og påbyder ham at bygge et kæmpe stort skib, der vil kunne redde ham fra denne morderiske syndflod. Da der mangler noget af de stentavler, der kunne fortælle hele historien, må man ty til senere beskrivelser af, hvordan Ziusudra (og formentlig også hans familie) redder livet om bord på dette store skib, medens alt og alle ellers drukner. 

I andre myter af senere oprindelse fremgår det, at Enlil også er vred på menneskene, fordi de ikke i tilstrækkelig grad tilbeder overguden An, der er den vigtigste hjørnesten i gude-triaden, Enki, Enlil og An. Denne synsvinkel på den syndige menneskehed finder vi jo også i Biblen, hvor Jahve/Gud forventer at blive tilbedt som den eneste legitime guddom. Man mener iøvrigt, at denne An som overgud har stået model til senere religioners guder, som f.eks. jødedommen og kristendommen. 

Det morsomme ved historien om syndfloden for nutidsmennesker er selvfølgelig Noahs opgave med at redde dyrene. I den sumeriske beretning gælder det kun den tapre og hæderværdige Ziusudra, men Enlil og andre guder påpeger, at ved en oversvømmelse omkommer også mange, der ikke har fortjent at dø. Derfor lover Enlil at aldrig mere sende syndfloder imod menneskeheden. Desuden belønnes Ziusudra med evigt liv for sin tapperhed og sit gudfrygtige levned.

Iøvrigt er der endnu  en overleveret sumerisk myte om en god mand, der bliver reddet fra en syndflod, efter at en guddom har rådet ham til at bygge et skib. Det drejer sig om Atrahasis, men historien findes kun i en meget fragmenteret form. Myten har tydeligvis forvandlet sig til en vandrehistorie, for der er også en græsk version om Deucalion, der byggede et skib, der reddede ham og hans familie fra druknedøden under en oversvømmelse. For at det ikke skal være løgn, er der minsandten også en indisk version, der fortæller om Manu, der som den eneste reddede livet fra vandmasserne.

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/historien-om-syndfloden-holder-ikke-vand 

 

http://oracc.museum.upenn.edu/amgg/listofdeities/enki/ 

https://www.britannica.com/topic/Ziusudra

 

Wikipedia