Det siges, at den skotske by Edinburgh den dag i dag har et af verdens bedste medicinske fakulteter. At studere dér skulle angiveligt sikre de unge medicinstuderende en fremragende uddannelse. Dvs. at borgerne i Edinburgh er stolte af det, byen byder på inden for dette felt, og det var de også, da lægen Robert Knox (1791–1862) slog sine folder på sin læreanstalt i kirurgi og anatomi. Han havde ganske vist nogle specielle teorier om race, der ikke tåler et nærmere eftersyn i dag, hvor vi har oplevet Anden Verdenskrigs rædsler, men blev utvivlsomt regnet for en kapacitet som anatom og kirurg. Det gjaldt måske også hans tro på den såkaldte "transcendental anatomi", der var en form for sammenlignende anatomi, hvor man søgte at finde ideelle mønstre og strukturer i alle organismer i naturen. Desværre har hans videnskabelige nysgerrighed dog formentlig gjort ham blind og døv for alt, der lagde forhindringer i vejen for hans studier, bl.a. af menneskets anatomi. Dere er således ingen tvivl om, at han som forsker levede efter en "målet-helliger-midlet-ideologi".
Sagen er imidlertid, at for at foretage anatomiske studier og desuden undervise i kirurgi skal man have lig og helst rigtig mange. Hans evner, ideer og ry trak studerende til, men selv om det selvfølgelig var mægtig godt for både ham og byen, så betød det, at han ikke kunne holde gang i sine aktiviteter uden de lig, der kunne tjene som undervisnings- og forskningmateriale. Tallet 40 er blevet nævnt som et realistisk antal nødvendige studieobjekter til hans studier samt undervisning, men hvor i alverden skulle han få så mange døde fra, når det kun var henrettede forbrydere og afdøde folk fra arbejdsanstalter og fattiggårde, der blev videregivet til de lig-hungrende læger? Der var rift om de døde, og lig-røvere havde gode kår, selv om de jo også konkurrerede om de bedste kadavere, hvad enten de var begravet eller ej. Et lig var et lig, ikke mindst som handelsvare ....
Lykken tilsmilede Knox i november 1827, hvor en forgældet lejer hos pensionatsvært William Hare (født ca. 1804) blev fundet død af naturlige årsager. Han havde tilsyneladende ingen slægtninge, der kunne gøre krav på hans lig, så Hare og hans gode ven samt kollega, William Burke (1792-1829) syntes, det var en god ide at sælge hans afsjælede legeme til den lig-hungrende Dr. Knox. Det fik de to gutter £7.10 for, hvilket var rigtig meget dengang. Denne succes med en hurtig og indbringende forretning gav de to venner blod på tanden, og til Dr. Knox' store glæde kunne de levere mange flere lig, hvilket han "glemte" at efterforske for at afgøre, hvor alle disse afdøde personer kom fra. Det blev faktisk til ialt 16 lig, inden en af William Burkes lejere rapporterede til politiet, at han havde fundet et lig under sin seng. Burke og hans kone benægtede ihærdigt, at det kunne være rigtigt, men løbet var kørt. Hammeren faldt, for efter et for datiden ganske pænt stykke politiarbejde blev de to skumle lig-skaffere, Burke og Hare, arresteret.
Hvad Dr. Knox angik, så benægtede han straks ethvert kendskab til den måde, hans samarbejdspartnere skaffede de eftertragtede lig. Hverken han eller de to fyre var til at hugge eller stikke i, men politiet greb så til den list at love den yngste af forbryderne, nemlig William Hare, immunitet, hvis han vidnede imod sin makker, Burke. Det gik han med til, for det var hans eneste chance for at undgå galgen. Han kom med nogle hårrejsende beskrivelser af tre mord, et af dem på en retarderet og forkrøblet, ung mand, der var kendt som Daft Jamie. Eftersom han var et velkendt element i gadebilledet, havde man undret sig over, at han pludselig var forsvundet, men det skyldtes altså, at han var havnet som studiemateriale hos Dr. Knox.
Et andet offer for skrupelløse lig-røvere var en ældre kvinde, der var kommet fra Irland for at lede efter sin forsvundne søn, som hun mente måtte opholde sig et sted i Skotland. Hun var åbenbart en naiv og tillidsfuld sjæl, for Burke fik hende til at besøge sig med den løgn, at hun måtte være i familie med hans mor. Det fortælles, at de drak og dansede, og hun har sikkert moret sig, inden han kvalte hende og derpå fragtede hende til Dr. Knox. En anden var en purung pige ved navn Mary Patterson.
Både Burke og Hare var afgjort skyldige i både ligrøverier og flere mord, men de blev ikke begge kendt skyldige. Som et vidne med immunitet slap Hare for at lide Burkes skæbne, dvs. at få en dødsdom med påfølgende dissektion (dog ikke hos Dr. Knox!!).
At Burke efter denne domfældelse pludselig tilstod at have været med til at myrde ialt 16 mennesker, skyldtes hans kristne tro på, at det var nødvendigt for at blive frelst i religiøs forstand - og måske også et vist ønske om at hævne sig på Hare, der var sluppet helt fri for sin andel i forbrydelserne? Hvis det sidste var tilfældet, så virkede det i hvert fald ikke, for Hare slap for galgen og den påfølgende dissektion og menes at have gemt sig i Irland, hvor han angiveligt døde på mystisk vis nogle få år senere.
Hvad Dr. Knox angik, så var byens borgere, der før havde været så stolte af ham og hans ry, direkte forargede. De fattede ikke, at han ikke også blev retsforfulgt, da det jo var hans umættelige behov for at få lig, der havde udløst de mange mord. Efter deres mening var han lige så skyldig som Burke og Hare, men det syntes myndighederne ikke. Dette betød dog ikke, at han slap helt for straf, da de vrede indbyggere i Edinburgh stormede hans undervisnings- og dissektionsstue. Det forskrækkede Knos, og han besluttede sig derfor for at flygte til London, hvor han hutlede sig igennem, samtidig med at han fortsatte sin forskning i den såkaldte "transcendeltale anatomi", som han havde været interesseret i siden sin allertidligste ungdom. Om det betød, at han fortsatte med at opkøbe lig illegitimt, vides dog ikke med sikkerhed.
Dr. Knox's ry var i høj grad blakket oven på skandalen med Burke og Hare, men på grund af dem og deres skurkestreger huskes han den dag i dag. Burke er dog den, der har efterladt sig flest spor, da hans dissekerede legeme blev skænket til byens museum i skeleteret tilstand efter henrettelsen. Dér kan man den dag i dag se det med dets store "tandsmil" .....
Noget andet, han (ufrivilligt!!!) efterlod sig, var en lommebog, der var indbundet i hans hud. For at det ikke skal være løgn, er der sørme også et brev, skrevet med hans blod .....
Nu om stunder holder Edinburgh de tre skurkes minde i live med "morderture" i byen for alle, der er interesseret i det makabre. De er efter sigende meget populære ....
https://www.edinburghlive.co.uk/news/edinburgh-news/burke-and-hare-four-facts-15742965
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar