Nogle gange har man fået at vide, at den og den historiske person var en super-skønhed, men når man så ser billeder af vedkommende, undrer man sig. Adelsdamen Ellen Marsvin, der ses ovenfor, var dog ret beset en flot kvinde. Hendes buttethed udstrålede også noget andet vigtigt, nemlig status, for man blev ikke buttet uden midler, så hun var altså en velhavende kvinde.
Dengang et portræt var lig med et maleri, fordi fotografi-kunsten ikke var opdagen endnu, var det selvfølgelig lettere at snyde med skønheden end nu, hvor ethvert foto udleverer ens skavanker. Nogle af dem, der før i tiden blev regnet for skønheder, men som eftertiden ikke har set på samme måde, fik imidlertid deres status, fordi samtiden fulgte nogle andre idealer end dem, vi hylder i dag. Noget, der ikke mindst gælder ideerne om kvindelige former.
Op igennem historien har kvindeidealet for det meste været "slank, men med noget til både gården og gaden". Den tid er såmænd ikke så langt væk, hvor kvinder skulle have en vis portion sul på kroppen for at regnes for smukke, noget, der afspejles gennem de såkaldte "sex-bomber" inden for filmens verden. Sådan en diva som Jayne Mansfield blev regnet for superskøn af datidens filmfans, og hun var da også mægtig flot.
Nutidens idealer, hvor kvinder skal være velproportionerede, men samtidig superslanke og helst også i god form, ville have stødt mange før i tiden. Det, vi kalder "slank", ville de have set som "radmager" og usexet. Sammenlignet med sexbombenJayne Mansfield ovenfor står den særdeles slanke og uskyldigt udseende ikke-voksen-kvinde-agtige Audrey Hepburn virkelig for en forandring af idealerne. Hun repræsenterer et nutidigt og nyt kropsideal, der ikke går på svulmende former.
At hun alligevel regnes for at være smuk betyder, at man i hendes tilfælde lægger vægt på andet end babs og nutte, etc., hvilket er et interessant signal om de foranderlige kropsidealer. Er Audrey Hepburn kvindelig? Ja, men på en anden måde end Jayne Mansfield, for hun udstråler sårbarhed og noget fe-agtigt, der regnes for det modsatte af sex-bombe-rollen. Dog med én undtagelse: Marilyn Monroe.
Hun havde de kvindelige former og blev regnet for at være meget sexet, men samtidig havde hun direkte baby-agtige ansigtstræk. Var hun skabt som en pædofils drømmepige? Det skulle ikke undre mig, for i hende blev to kvindetyper forenet til én og gjort tilgængelig, fordi hun som regel portrætterede dumme og manøvrerbare kvinder.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/bubble-butt-eller-lille-90er-maas-derfor-aendrer-kropsidealer-sig-hele-tiden?cid=newsletter_nb_viden-daglig_20200209175938
Nutidens idealer, hvor kvinder skal være velproportionerede, men samtidig superslanke og helst også i god form, ville have stødt mange før i tiden. Det, vi kalder "slank", ville de have set som "radmager" og usexet. Sammenlignet med sexbombenJayne Mansfield ovenfor står den særdeles slanke og uskyldigt udseende ikke-voksen-kvinde-agtige Audrey Hepburn virkelig for en forandring af idealerne. Hun repræsenterer et nutidigt og nyt kropsideal, der ikke går på svulmende former.
At hun alligevel regnes for at være smuk betyder, at man i hendes tilfælde lægger vægt på andet end babs og nutte, etc., hvilket er et interessant signal om de foranderlige kropsidealer. Er Audrey Hepburn kvindelig? Ja, men på en anden måde end Jayne Mansfield, for hun udstråler sårbarhed og noget fe-agtigt, der regnes for det modsatte af sex-bombe-rollen. Dog med én undtagelse: Marilyn Monroe.
Hun havde de kvindelige former og blev regnet for at være meget sexet, men samtidig havde hun direkte baby-agtige ansigtstræk. Var hun skabt som en pædofils drømmepige? Det skulle ikke undre mig, for i hende blev to kvindetyper forenet til én og gjort tilgængelig, fordi hun som regel portrætterede dumme og manøvrerbare kvinder.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/bubble-butt-eller-lille-90er-maas-derfor-aendrer-kropsidealer-sig-hele-tiden?cid=newsletter_nb_viden-daglig_20200209175938
Ingen kommentarer:
Send en kommentar