torsdag den 20. august 2020

Morderen, der blev dræbt af sit offer

 

Intet får mig til at begræde mordere, der bliver dræbt i selvforsvar af den person, de havde planlagt at myrde. Især ikke når der formentlig er tale om en seriemordere, der har mange mord på samvittigheden, sådan som det var tilfældet med Neal Martin Falls (1969-2015), der ironisk nok havde arbejdet som sikkerhedsvagt. 

Kvinden, der dræbte ham, var Heather Saul, der havde mødt Falls på internettet. Da han besøgte hende, udviklede besøget sig dog noget anderledes, end hun havde forestillet sig. Han trak nemlig en pistol og gav hende valget mellem at blive voldtaget eller myrdet. Ingen af delene forekom hende ønskværdigt, så hun greb en rive og forsvarede sig med den. Det fik ham til at lægge revolveren, som hun derefter greb og skød ham med. 

Efter hans død fandt man ud af, at han formentlig var en seriemorder, der var røget under politiets radar, og som ingen derfor kendte til. Nu blev han til gengæld mistænkt for at stå bag en hel række mord på unge kvinder rundt omkring i landet. Hans bil var nemlig fyldt med morder-udstyr, der tyder på stor erfaring på området.

 

https://www.thedailybeast.com/portrait-of-a-serial-killer-as-an-online-perv 

 

 

 


 

 

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar