lørdag den 15. august 2020

Manden på et halvt ton

TLC har kørt en serie med svært overvægtige patienter, der følger en slankelæge, kaldt "Dr. Now", og hans skrappe diæter på et hospital i Houston. En af de patienter, der har gjort mest indtryk, er Sean Milliken, som jeg har fulgt off and on. 

At han er en, man husker, skyldes ikke bare hans voldsomme overvægt på 408 kg - på et tidspunkt endnu mere - men hans væsen. Naboer har fortalt, at han afgjort var en enegænger, men at han, når man lærte ham at kende, var både vittig, venlig og betænksom. Venner havde han ikke mange af - eller nok snarere slet ingen - men han havde sin super-hengivne mor, der ikke vidste alt det gode, hun ville gøre for sin "lille dreng". Alle var klar over, at hun med sin overforkælelse ledte ham direkte i graven, for hun kunne ikke tåle at se ham nøjes med den magre diætmad, han blev sat på, simpelthen for at redde hans liv. Derfor gav hun ham al mulig og fedende mad ved det mindste kvæk, der kunne tyde på, at han var sulten. Det fortælles også, at hun direkte bad ham om ikke at følge kuren, da den var så pinefuld for ham. Dvs. at hun støttede alt det usunde i hans liv, fordi hun elskede ham og behandlede ham som sin baby, selv da han var højt oppe i tyverne. Da hun døde, mistede han forudsigeligt nok livsgnisten og døde selv kort efter, nemlig den 17. februar 2019, 29 år gammel. Han havde faktisk forudsagt, at han ikke ville nå at blive 30, og det fik han så desværre ret i. På det tidspunkt havde han i løbet af ganske få måneder taget en masse på, som han ellers havde tabt, og det kunne kroppen altså ikke klare. Det var dog muligvis en hudinfektion, der endte med at tage livet af ham.

Han har selv sagt, at han begyndte på sine æderier på grund af forældrenes skilsmisse og tidlige stridigheder med sin far, der nu heller ikke længere boede sammen med sin søn og eks-kone. Man kan beklage, at et sødt og venligt menneske som Sean blev født ind i en så dyfunktionel familie, og at han fik netop de forældre, men det er selvfølgelig ikke hele forklaringen, for han havde så sandelig også selv et stort ansvar. Det var således hjerteskærende at høre ham sige kort før sin død: "Jeg er så træt af livet." At kalde det, han havde for et "liv" var nu faktisk en overdrivelse, og det sørgelige i hans tilværelse trådte endnu tydeligere frem, da moderen var død, og han blev alene. Det var nu han skulle have kæmpet for et nyt, værdigt liv, men så var det netop her, han gav op. Han havde helt mistet livsgnisten, og det var i virkeligheden det, der blev hans død.

Flere - og bl.a. den barske Dr. Now - har senere udtalt, at de var glade for at have kendt ham. På sin egen måde berigede han deres liv, men hvad med ham selv? Hvad fik han ud af det? Umiddelbart vil man sige INTET, men det er nok ikke helt rigtigt, for han lod til at finde et psykisk ståsted midt i alt sit fedt, gnavesår og hudinfektioner. Umiddelbart vil man sige, at det er umuligt, for man sammenligner sådan et liv med ens eget eller de livsidealer, man anerkender, hvilket vil sige andre udfoldelser end en evig sengeliggen og voldsomt æderi. Derfor fremtræder mennesker som Sean Milliken som en gåde for de fleste af os. Vi kan simpelthen ikke rumme sådan et livsforløb, hvilket dog ikke er hans, men vores egen skyld ....

https://www.straitstimes.com/lifestyle/entertainment/sean-milliken-408kg-star-of-my-600-lb-life-dies-aged-29-after-saying-he

https://metro.co.uk/2019/06/13/600lb-life-star-died-putting-278lb-two-months-9934554/

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar