Egentlig en meget morsom ide, at nogen har skytsdæmoner. Når jeg tænker på mine bestandige kampe med min skytsengel - der saft suseme ikke er meget værd!!! - så er det altså en sjov tanke, at der findes skytsdæmoner, og at sådan én kan være så langt mere omsorgsfuld.
Måske jeg ikke ligefrem ville bytte og selv få mig en skytsdæmon, men det skyldes nu først og fremmest, at en sådan tilknytning nu engang bygger på en levestil, der lader mig ganske kold. Nok er der hyggelige hverdags-udsvævelser, som vi alle kan have godt af i ny og næ, men det dæmoniske kræver nok noget mere. Minimum for at leve op til det, der formentlig forventes af en dæmon-tilknyttet person, ville være både tidskrævende og anstrengende uden egentlig at virke tiltrækkende på mig. For mig ville et hav af udsvævelser og skrækkelige misgerninger være en sur pligt, som jeg kun nødtvungent ville kaste mig ud i. Jeg ville derfor helt sikkert komme til kort og blive sendt tilbage til gruppen af ikke-dæmontilknyttede, der må nøjes (???) med en ganske almindelig skytsengel ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar