1906
Lise Meitner (1878-1968) er blevet kaldt "atombombens mor", selv om hun var imod produktionen og anvendelsen af disse bomber. Hun blev født i en jødisk familie i Østrig, men blev nødt til at emigrere til Sverige, da Hitler for alvor begyndte at røre på sig med sine Anschluss-planer. På det tidspunkt havde hun konverteret og var blevet lutheraner. Alligevel blev hun stadig regnet for jøde på grund af sin herkomst, hvilket selvfølgelig forværrede hendes situation på dette tidspunkt, da hun ikke kunne rejse frit, men måtte indrette sig efter grimme Adolf og hans skøre ideer.
Hun fik sin eksamen i fysik, selv om hendes familie var imod, at en pige studerede. Som den første af sit køn disputerede hun på Wiens Universitet, og efter at have fået sin doktorgrad rejste hun til Berlin, hvor hun forskede i radioaktivitet og atomfysik ved Kaiser Wilhelms Kemiinstitut sammen med Max Planck. Hun samarbejdede imidlertid især med Otto Hahn. I 1926 blev hun den første kvindelige professor i Tyskland, da hun blev ansat ved universitetet i Berlin.
Otto Hahn og Lise Meitner lå i skarp konkurrence med videnskabsmænd i Frankrig, England og Italien. De opnåede fantastiske resultater, men samarbejdet måtte opretholdes pr. korrespondance efter Meitners emigration, og Hahn måtte også langt hen ad vejen holde hendes indsats skjult på grund af hendes jødiske baggrund, bl.a. i faglige artikler. Det ligner en fortielse og dermed et tyveri af hendes arbejde, men skyldtes formentlig først og fremmest tidens krav til det, man kunne kalde en ren arier-attest.
Selv om hun kunne fortsætte sit arbejde ved Manne Siegbahn-Instituttet, så var det en tung omgang på grund af Siegbahns fordomme om kvindelige forskere. Hendes brev-veksling med Otto Hahn blev en vigtig del af atomforskningen, da hun blev den første, der udlagde baggrunden for atomkernens spaltning. Da det kom frem i videnskabelige kredse, opstod der en febrilsk aktivitet, fordi man så det militære potentiale i processen.
Som barn havde Lise Meitner skrevet til sit idol, Einstein, og fortalt ham om sine ideer, håb og drømme. Hun havde også spurgt ham, om han nu tænkte dårligt om hende, fordi hun som pige ønskede at forske. Det havde han afvist, og han havde opmuntret hende til at forfølge sine drømme. Nu kom han igen til at spille en rolle for hendes arbejde, da han blev overtalt af forskellige forskere til at skrive til den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt og advare om det farlige i denne nye opdagelse. Noget, der såmænd senere førte direkte til Manhattanprojektet, dvs. det amerikansk ledede forsknings- og udviklingsprogram, der endte med fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Da der i 1944 skulle uddeles en Nobelpris for Lise Meitners og Otto Hahns forskning samt revolutionerende opdagelser, gik den hendes næse forbi. Det skyldtes formentlig, at hun var imod benyttelsen af sine nyopdagelser til bombeproduktion, samt, at hun var jøde og kvinde. Senere modtog hun adskillige priser og udmærkelser. Desuden blev Grundstof 109, Meiterium, opkaldt efter hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar