Når fantasien får vinger

Et sært par? Næh, egentlig ikke, når man sammenligner med alle de forestillinger om guddomme og dæmoner, der har været god tone rundt omkring i verden. Måske disse to skal forestille tænkte forældre til havfruerne? Intet kommer bag på mig, når jeg bevæger mig inden for i myternes verden, og det er med til at gøre dette ti et enormt spændende sted at besøge.

Nogle af de vildeste guddomme er helt igennem geniale fantasifostre. Selv holder jeg meget af Medusa med hår, der består af levende slanger, og jeg synens, det var uretfærdigt, som hun blev behandlet. Ikke bare blev hun halshugget, men hendes afhuggede hoved blev også forvandlet til beskyttelse af dem, der havde myrdet hende. Hun - om nogen - viser med al ønskelig tydelighed, at det sikre våben, den usårlige gud eller snedigste dæmon har skavanker i facaden, der kan bruges imod dem selv. Dæk dig med en super-rustning, og den ruster? Noget i den stil ....

Jeg tror, at dette er det sagnomspundne havuhyre, Kraken. Det er i hvert fald den tolkning, man giver det i vore dage: "Kraken er ikke et guddommeligt væsen, der stiger op fra havets bund og omslutter skibe, så de går til bunds, men bare en kæmpeblæksprutte." Ja, sådan siger videnskabsmændene i dag, og det er da også en meget plausibel forklaring på det, sømændene frygtede gennem århundreder. Som ide lever Kraken dog videre, for er havet ikke altid skræmmende? Gu' er det!

Dyrker af slangeguden

Noget af det meste interessante - og et must, der venter mig som et fremtidigt studieobjekt - er den latinamerikanske fjerede slangegud. Jeg har egentlig aldrig før tænkt så meget over denne besynderlige guddom, men forstår nu, at den består af en guddommelig sammensmeltning af jæger og bytte: slanger jager fugle og æder dem med største fornøjelse, og fugle gør sikkert alt, de kan, for at undgå reptilerne. Alligevel opstår der en guddom, der består i en sammensmeltning af de to - supersymbolsk og nærmest grænseoverskridende!