søndag den 2. august 2020

Hvis du skyder mig, så ....



Dette skete for tre år siden, men det gør det jo ikke ugjort, for den uskyldige mand  er lige så død, som han var, da han blev skudt. Hans udseende tyder på, at han kan være mexicaner eller sydamerikaner og i hvert fald ikke nogen ordinær yankie, hvilket kan have spillet ind. Farverne sort og brun lader nemlig til i sørgelig grad at sætte gang i trigger-fingeren hos en hel del ordenshævere over there, og det er bare for dårligt.
Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, men vil gætte på, at politiet er kommet op til det forkerte hus, har set - eller hørt - den uskyldige mand og flux har trukket pistolerne for at udføre en såkaldt "selvforsvars-handling", da de tager for givet, at han er bevæbnet. Og hvorfor forestiller de sig nu straks det? Jo, for våben er en del af den amerikanske kultur, og mange flere, end der burde være, har dem, enten på sig eller liggende i en skuffe, parat til brug.
Desværre hører man efterhånden også om bevæbnede forbrydere her i landet, og man kan kun gætte på, hvor de får de våben fra, som overhovedet ikke burde være her.

Jeg håber, at dette er en tænkt situation, men sikker er jeg ikke

Problemet med våben er, at de formerer sig ved en form for "knopskydning": jeg får et våben, fordi du har et, for jeg vil forsvare mig. Dvs. at pludselig har de alle sammen våben, og ingen vil af med dem, for så er de værgeløse imod dem, der stadig har våben. For at få sat en stopper for hele denne uhyggelige "knopskydning", skal man arrangere det sådan, at ALLE afleverer deres våben samtidig, og det får man svært ved i en cowboy-nation som den amerikanske.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar