Babser

Sådan er der nok mange, der har drømt om at tilbringe livet, men det går nu engang ikke. Hverken babse-ejeren - nemlig moderen - eller "barnet" kan forlænge denne magiske stund i al evighed.

 

Nej, sådan kan babser ikke gøre, selv om de ellers er ret fantastiske og også kan meget andet end at optræde i deres rolle som sekundært kønssymbol og dermed være blikfang for diverse herrer.

Før det blev lovligt at vise ben offentlige steder, fandt man mange forskellige måder at fremvise eller bare vise hen på babser som det primære kønssymbol i dannet selskab. En kvinde var lig med højbarmede personer i et stramt korset, og deres egen påstand om, at de så sandelig også havde noget mellem ørerne, blev set som direkte "ukvindeligt". Vær din krop, kunne man sige, men glem alt om dit hoved ....

I græsk mytologi er Artemis datter af Zeus og Leto. Hun står for fødsler, jomfruelighed og frugtbarhed, men hun er også jagtens, skovens og dyrenes gudinde, og så har hun altså en masse babser.

 

Kvindebrystet er unikt blandt hunpattedyr, fordi de er synlige gennem hele kvindens voksne liv. Et bryst består af mælkekirtler, fedtvæv og bindevæv. Det indeholder omkring 15-20 mælkekirtler med hver sin mælkegang, og disse "mælkegange" munder ud i et mindre reservoir, umiddelbart inden hele gangsystemet udmunder i brystvorten. Denne befinder sig midt på brystet.
Brysternes størrelse og form er ikke ens hos alle kvinder, og kan også veksle hos den enkelte kvinde, sådan at det ene bryste er større end det andet. Størrelse og form kan påvirkes af alt lige fra arvelighed, alder, hormonbalance og vægt. 

 

 

I vestlige lande er brystomfanget blevet øget med ca. 10 cm gennem de sidste 100 år. En del af forøgelsen stammer fra plastiske operationer, idet tolerancen over for ældede og måske slappe bryster er formindsket betydeligt. Nu skal babser helst være fyldige og sidde uden nedadgående tendenser, hvilket i de fleste/mange tilfælde kræver kirurgiske indgreb. Resultatet af disse kan i nogle tilfælde være direkte groteske, men tolerancen over for denne form for et ændret udseende er tilsyneladende vokset. Dvs. at idealerne har skiftet.

 

 

Set fra naturens side er brystet ikke bare et vigtigt sekundært kønskarakteristika, men - i bogstaveligste forstand samt først og fremmest - en kilde til den nyfødtes ernæring. Modermælken er unik og indeholder alle de nødvendige stoffer til barnets ernæring i de første 6-8 måneder af dets liv. Man mener, at de børn, der får denne mælk, udvikler en højere modstandskraft imod allergier resten af livet. Deres immunsystem og helbred nyder godt af denne tid ved deres moders barm.