D. T. Rump ....

De gamle nordboere havde et begreb, der stadig lever i vort sprog, men nok også i vor forestillingsverden: der fandtes lykkemænd som heldet fulgte, og dem burde man alliere sig med, da deres held ville smitte af på omgivelserne. Vi tror noget lignende, når vi endnu engang leger "lykkemænd" og investerer i en LOTTO-kupon, selv om vore chancer for at vinde er rimeligt små. OK, det kan lade sig gøre, og nogen vinder jo, så hvorfor ikke os? Nemlig! Det samme gælder vor tro på, at nogle politikere er udstyret på en måde, så de formidler held til os.

Det er dog forbistret, når lykkemandsbegrebet også omfatter den slags, for her gælder der noget mere end en almindelig gevinst. Grunden til, at folk som bl.a. Trump - og han er ikke den eneste, det er sket for - kommer i mål og rykker ind i Det Hvide Hus, er helt sikkert, at vælgerne tror, han kan bringe dem nærmere "den amerikanske drøm". De ser ham leve et vildt liv med kendisser og millionærer. Han omgiver sig med flotte damer, men får også mulighed for at opføre dyre hoteller, boliger og kasinoer, hvilket fastcementerer troen på hans lykkemandsstatus. Folk tror, at hans held vil smitte af på dem, selv om de ikke alle er milliardærer med gode kontakter og en evne til at undgå de skatter, der tynger det almene folk. En stor del af hans "formue" bygger også på ikke-indfriede lån, som han måske aldrig betaler.

At tro på en Trump er fristende, fordi han repræsenterer en masse af det, den almindelige amerikanske borger drømmer om. Med ham ved roret får de sikkert samme form for liv, eller hva'? Nej, sådan forholder det sig bare ikke, og når man tror det, skyldes det, at man i øjeblikkets begejstring og optimisme glemmer, at glimmer ikke altid er guld. Han skabte således sine første hoteller og kasinoer for skatteborgernes penge, da han indgik en aftale, der fritog ham for skat i 40 år. Smart og formentlig kun muligt i USA, hvor man hylder dem, der har og lader de andre, der ikke har, betale gildet. Skuffeselskaber og en smart jongleren med lån og bankkontoer giver ham det millionær-liv, de menige amerikaner drømmer om. Desuden har hans rige far, Fred Trump, reddet ham fra fallit nogle gange.

Denne selvglade tyksak er altså ham, amerikanerne sætter deres lid til. Sloganet "Make America Great Again" - som han vist nok har fra Ronald Reagan - blænder folk og får dem til at tro, det er det, han gør, når han bruger penge, han ikke selv har tjent. "Lykkemanden" er løgner, og det får mig igen til at tænke på "Grimme Adolf", hvis ORD, men ikke gerninger, bestyrkede naive tyskeres tro på, at han arbejdede for dem, og at han havde en plan, der ville hjælpe dem til sejr, bl.a. over russerne, selv om disse stod 1-2 timer fra Berlin. Havde de lukket ørerne op og virkelig lyttet til, hvad hans sande budskab var og ikke kun til hans slogans, ville de - på samme måde som amerikanerne - aldrig have givet magt til sådan en ord-jonglør.