onsdag den 5. august 2020

Arbejdsfri


Stadig en af livets store gåder for mange af os: hvordan pokker får man penge på en nogenlunde hæderlig, men arbejdsfri måde? Det der med det "arbejdsfri" er det springende punkt, for hvorfor skal det absolut være noget, man bare får forærende? Er det en reminiscens af fortidige idealer for de rette livsvilkår for samfundets "fornemme slægter", der spiller ind den dag i dag? Ingen af os har det jo i virkeligheden bedst uden at røre en finger, så sært er dette ønske faktisk.


Når jeg tænker på suffragetternes kampe for at opnå stemmeret, så er det da tydeligt, at de forstod retten til ikke bare at leve et henslængt liv på divanen. Størstedelen af dem var "fine damer", der blev forsørget af enten far eller ægtemand, og de kunne se, at det ikke var et liv for tænkende mennesker - og tænke det gjorde de!
At kvinder allerede dengang havde arbejde inden for områder, der var krævende, og at de blev udnyttet både som billig arbejdskraft og som kønsvæsener, savnede mange af dem nok blik for. De "fine damer" ville UD af det, de ganske rigtigt så som et fængsel, og underklassens nedkørte og udnyttede kvinder ville IND i det, der for dem at se måtte være et paradis.
Ak ja, og selv nu drømmer man stadig om den arbejdsfri tilværelse. Dvs. det gør man måske alligevel ikke. Det, de forskellige arbejdsslaver virkelig drømmer om er, at  huslejen er dækket ind, og at de kan have jobs, der giver gode kontakter og måske tilmed interessante oplevelser, og det er ikke altid lige let at få ....



Ingen kommentarer:

Send en kommentar