Den Amerikanske Drøm handler ikke bare om det hvide stakit, men først og fremmest om befrielsen for økonomiske problemer. "Lykkelige amerikanere" har ikke bare nok, men overflod, så de kan betale sig til alt det, de ønsker som f.eks. en arbejdsfri tilværelse, forskellige former for service, en flot kone, biler, huse, smykker, rejser, osv., osv.. Det er lykken og det føles godt og trygt, når det er inden for rækkevidde, fordi man ligesom er sine rigdomme.
Problemet er bare, at nok har USA en masse millionærer, men der er sandelig også mange fattige, der realistisk set aldrig får chancen for at få de nødvendige midler til at opretholde en tålelig tilværelse. De hutler sig igennem ved småjobs eller kriminalitet, men holder sig psykisk oppe ved at drømme om de millioner, de selvfølgelig får på et eller anden tidspunkt et sted ude i fremtiden. Trist nok lader det til, at mange i denne situation opfatter sig selv som midlertidigt fattige, selv om sandheden er, at de bliver fattigere og fattigere, efterhånden som de bliver ældre. Gamle, skrøbelige mennesker kan nu engang ikke bestride mange af de jobs, der holder de unge, forhutlede i live ...Dagdrømme er herlige, men kun indtil et vist punkt, hvor de forvandles til undergravende forestillinger, der tager realiteten ud af tilværelsen. Ikke desto mindre er det sandt, at der bliver flere og flere millionærer, men selv om der er mange i den vestlige verden, så befinder rigtig mange sig nu i Asien: Global Wealth Consulting Group (BCG). I følge denne ikke-opdaterede rapport, (dvs. ikke fra 2020) siger også, at 41 % af verdens private formuer er ejet af millionærer, og at der bliver flere og flere af dem. Man kan så spørge sig selv om, hvordan de har fået disse penge, og om de klamrer sig til dem, samtidig med at de underbetaler eventuelle medarbejdere. En anden sandhed er nemlig, at selv med flere jobs kan det være svært for en gennemsnits-amerikaner at klare til dagen og vejen ....
I Vesteuropa og USA er den gruppe, der oplever den største stigning i formuen, faktisk de ultrarige, Denne gruppe kaldes også UHNW, og den består af mennesker med en privat formue på over 100 millioner dollar. I Vesteuropa vil den gruppe vokse med 13 procent årligt frem til 2019, og det samme tal er 12 procent for USA: den største stigning vil milliardærerne stå for. Hvis Per Fattigmand bygger sin tilværelse på drømme om de rigdomme, som disse mennesker har, så får han et elendigt og frustreret liv, for nok kan man få mange penge, f.eks. ved lotterier, men det er bare ikke noget, der sker for ret mange. Efter min mening er Den Amerikanske Drøm faktisk med til at fastholde befolkningen i og uden for USA i fattigdom, fordi de ikke sætter ind over for et system, der undertrykker lønmodtagerne ....
https://www.berlingske.dk/business/her-bor-verdens-millionaerer