Skal man have ondt af Teddy (: Theodore Roosevelt, 1858-1919), for at have en datter som Alice (1884-1980), eller skal man have ondt af Alice for at have sådan en far? Jeg vil nok sige, at Alice har noget af en sag imod sin far, for han afviste hende totalt, da hun var nyfødt, og det skyldtes ikke noget, hun selv havde gjort.
Han havde været vildt forelsket i hendes mor, der såmænd også hed Alice, og da hun skulle føde denne datter, der var deres første - og eneste - barn fik hans bekymring ham til at tilkalde sin mor, der formentlig skulle holde opsyn med forløbet. Det hjalp nu ikke meget, for lige efter at datteren var født, døde både hans kone og hans mor med få dages mellemrum. For hans kones vedkommende skyldtes dødsfaldet nyresvigt og ikke ene og alene fødslen.
Flot, ung Teddy
Stakkels nybagte far, det var for meget for ham, og han afviste den nyfødte, der tilbragte sine første leveår hos hans søster, Anna. Da han giftede sig igen, flyttede hun dog ind hos sin far og stedmor, men han var stadig dybt præget af sin sorg og nægtede at tale om hendes mor samt havde svært ved at udtale det navn, hun og den døde jo havde til fælles. Han var altså traumatiseret i en sådan grad, at han måske endda har taget afstand fra sin totalt uskyldige datter, der jo ikke kunne gøre for, at hendes mor og bedstemor var døde.
Edith, den anden Mrs. Roosevelt
Efter at have tilbragt en 3-4 år hos sin faster Anna, skulle den lille Alice indlemmes i faderens nye familie med kone nr. 2, Edith. Indtil da havde hun ikke rigtig kendt sin far, da han ikke kunne udholde synet af hende på grund af hendes navnelighed med hans elskede Alice. Jeg vil tro, at Edith, der var en sød og rar kvinde, har presset på for at få hende tilbage i familien, og at han så nødtvungent gik med til det, men det er mere min fornemmelse end en viden. Edith gjorde i hvert fald alt, hvad hun kunne for at hun skulle føle sig godt tilpas i den voksende familie, der efterhånden omfattede fem andre børn. En vis tid var der dog spændinger mellem stedmor og steddatter, men i sin selvbiografi, "Crowded Hours", skrev hun om hende: "That I was the child of another marriage was a simple fact and made a
situation that had to be coped with, and Mother coped with it with a
fairness and charm and intelligence which she has to a greater degree
than almost any one else I know." Med årene kom hun helt sikkert til at respektere sin stedmor mere og mere.
Hvad den traumatiserede Teddy angik, så var han en velkendt heman, der (som fortalt i underteksten til billedet ovenfor) ikke engang lod sig hyle ud af den, da han blev skudt. En ting var dog hans barske holdning til egne sår, noget andet var de karakteregenskaber, der gjorde, at han uden selv at ville det lagde navn til et højt elsket stykke legetøj med et mildt og kærligt præg, nemlig bamsen. Det siges, at da han engang var på jagt med nogle kolleger, havde han forhindret, at de skød en bjørn, fordi den var så "lille og sølle". Dermed skaffede han sig en sjov form for udødelighed, da bamsen blev opkaldt efter ham: "Teddy" = "bamse".
Begge Alicer var kendt som store skønheder, men hvor moderen havde levet et pænt og dydigt liv som datter af en bankier og som en politikers kone, gik det mere vildt for sig med datteren. Hun giftede sig med republikaneren Nicholas Longworth III, men hendes eneste barn, Paulina, stammede fra hendes langvarige affære med senator William Edgar Borah.
Da Teddy i 1901 fulgte William McKinley Jr. som præsident var den 17-årige Alice blevet en hot, ung dame, der imidlertid ikke opførte sig som forventet af en præsident-datter. Hun røg offentligt, kørte i bil med forskellige unge mænd, festede og morede sig til den lyse morgen. Alt sammen noget, "man" ikke gjorde, men det gjorde hun. Ikke nok med det, men hun blev også et stil-ikon, især på grund af det, man kaldte "Alice-blåt", en speciel farve, der blev den store mode.
Nogle af hendes påfund virker enormt barnlige og fandt sikkert kun sted for provokationens skyld. Det var f.eks. sådan noget som at placere en tegnestift på en stol. Under en rejse til Japan hoppede hun i en pool fuldt påklædt, hvilket Robert Kennedy mange år senere bebrejdede hende. Hun svarede ham ved at sige, det kun ville have været mere skandaløst, hvis hun havde taget tøjet af, og det viser jo, at hun vidste, hvad hun gjorde.
Alice med sin hund, Leo
I 1906 blev Alice gift med den 14 år ældre politiker Nicholas Longworth III, der var kendt som en playboy.
Brylluppet blev årets begivenhed, men ægteskabet havde sine "ups and downs", hvilket også hang sammen med deres forskellige politiske standpunkter. På et tidspunkt gik de direkte imod hinanden, og den kamp gik hun sejrrigt ud af, hvilket belastede deres forhold yderligere.
Alice og hendes mand i 1926
Det, der har tæret mest på forholdet, har dog sikkert været hendes forskellige affærer, bl.a. med den senator, William Borah, der var far til hendes datter. Oprindelig havde hun ønsket at kalde barnet "Deborah" som en hentydning til faderskabet, men endte med at vælge det mindre opsigtsvækkende navn "Paulina".
Som ung pige havde hun vakt opsigt med sine påfund, men var blevet beundret og elsket. Dengang havde livet været nemt for hende, men efterhånden som hun kom op i årene, ramtes også hun af det, der har fået begenelsen "The Great Depression". Således måtte hun supplere sin økonomi ved at optræde i cigaret-annoncer. Det, der gav mest, var imidlertid hendes selvbiografi, der fik fine anmeldelser og solgte godt.
Hun var republikaner og havde f.eks. intet til overs for demokraten F.D. Roosevelt, der i særlig grad er forbundet med denne periode i amerikansk historie, nemlig som landets frelser. Alice ytrede sig dog meget negativt om ham og beklagede, at de - uden at være i familie - bar det samme efternavn. Hun holdt sig vanen tro ikke tilbage, når det gjaldt politik, så hun brokkede sig, da han stillede op til præsident-valget i 1932. Til gengæld havde hun en svaghed for Kennedy-familien, hvilket nok mest hang sammen med deres stil og charme, for hun var og blev republikaner. Det var dog ikke bare det, der f.eks. fik hende til at støtte Richard Nixon, for hun anså ham for en af sine personlige venner.
Da hendes datter, Paulina, døde, efterlod hun sig en datter, Joanna, som Alice fik forældreretten over efter forskellige stridigheder. Hendes opdragelse gav hende den udfordring og glæde, der gjorde hendes sidste år tålelige. I modsætning til begge sine forældre, der ikke blev så gamle, oplevede hun selv at være meget tæt på de 100 år, for hun var 96, da hun døde.
https://www.nps.gov/people/alice-roosevelt-longworth.htm
Wikipedia og The Encyclopædia Britannica
Ingen kommentarer:
Send en kommentar