Sarah Lockwood Pardee blev anset for en overmåde passende kone for riffel-arvingen William Winchester. Hun blev regnet for meget smuk og var i hvert fald særdeles begavet på flere felter, der virkede perfekte for en fin og fornem millionærfrue. De blev gift i september i1862 og lader til at have haft et godt og kærligt ægteskab.
Winchester-familien var meget velhavende, da deres bestemte
riffel-type
så at sige "havde vundet vesten". At dette ikke var sket uden voldsomme
blodudgydelser og overgreb siger sig selv. Den sarte Sarah må have været
påvirket af erkendelsen af dette faktum, for da hendes mand døde af tuberkulose i 1881, led hun et psykisk kollaps. Hun
begyndte bl.a. at føle sig jagtet af spøgelser af dem, som riflen havde dræbt.
En ven rådede hende til at tale med et medium om dette problem, og den samtale ændrede hendes liv totalt. Mediet - nemlig Adam Coons fra Boston - fik hendes tillid ved bl.a. at kunne nævne fysiske særtræk ved hendes afdøde mand, så hun stolede på det råd, han gav hende: byg til dit hus uden ophør. Hun købte en stor grund med et halvfærdigt hus og gik så ellers i gang. Arbejderne sled i det døgnet rundt, og det, hun byggede de næste 38 år, ligner nogle grafiske tegninger, der kunne have været lavet af M.C. Escher (1898-1972), men ene og alene var skabt ud fra hendes udførlige beskrivelser og tegninger.
Ejendommen dækkede et stort område, men det mærkeligste ved den er ikke bare virvaret af ydre tilbygninger, men de indre rum. Oprindelig var bygningen syv etager høj og havde mellem 500 og 600 værelser, men jordskælvet i 1906 ødelagde de allerøverste etager, som hun valgte at ikke genopføre.
Sarahs ejendom med det uendelige antal tilbygningerhavde et indre, der bl.a. bestod af trapper op til loftet, døre ud til ingenting, værelser inden i værelser, osv., osv..
Det lader dog ikke til, at spøgelserne forsvandt, blot at hun fandt en eller anden form for forståelse med dem, for hvor hun byggede om dagen, holdt hun seancer om natten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar