Dette minder mig om en sjov (???) episode for et års tid siden. Jeg talte med en beboer her i huset om indbrud, tyverier og den slags. Denne beboer udmærker sig ved et skræmmende antal tatoveringer og en temmelig barsk udstråling, men jeg kan godt lide ham og taler altid med ham, når vi støder ind i hinanden.
Denne gang talte vi om sikkerheden i huset samt den kendsgerning, at vi nu har et vagtmandskab, der tjekker, om alt er OK, bl.a. ved natlige patruljer. Derpå går vi over til at udveksle personlige erfaringer vedr. tyverier, indbrud og den slags. Vi talte også om problemet generelt, og hvad man kunne komme ud for ved et røveri.
Jeg fortalte bl.a. om en veninde, der oplevede at få sin bil stjålet, men dog var så heldig at få den tilbage efter nogle få dage. Det undrede mig, at det var muligt at bryde ind i en aflåst bil, men han forsikrede mig om, at det "var det letteste af alt let", og før jeg fik udtrykt min forundring, brød han ind i en parkeret bil lige for øjnene af mig, der formodentlig var hans egen. Faktisk virkede det, som om det var noget, han gjorde tit, eller noget, der var en elsket hobby. Jeg måbede: hva' fanden, tænkte jeg, er han "professionel" biltyv???
Sådan går det som regel IKKE, og det skal det heller ikke!
Hvad min gode bekendt angår, så blev jeg så paf, at jeg helt glemte at sige andet end "Øhhhh". Han mærkede vist ikke noget til min forundring og forargelse, for han gav sig til at fortælle, hvor usigelig let det var at begå indbrud. Det var lige før, jeg sagde "noget", men bl.a. synet af de mange tatoveringer samt hans generelle udstråling fik mig på andre tanker = jeg skulle ikke have noget klinket .....
Selv om jeg (af uransagelige årsager) kan lide denne specielle fyr, så tror jeg altså stadig på systemet med, at forbrydelser bør stoppes + straffes, og det gælder også ham, men sige det til ham? Næææææhhhh .... Det gjorde jeg til gengæld, da jeg fandt en snedrive foran døren til et skur, der er mit, for det var tydeligt, at det var en sneplov, der havde skubbet det op foran denne dør, der er lukket med en hængelås. Magen til tåbelighed skal man lede efter, for sneen var selvfølgelig frosset og havde derfor lukket helt af, så døren var som limet fast. Jeg forsøgte at åbne den, men nej, den gik ikke, og jeg blev mere og mere rasende.
Da jeg fik øje på en fyr i en form for arbejds-uniform, råbte jeg ham an og spurgte, om det var ham, der havde brugt sneploven. Han mumlede et eller andet, tydeligvis uden at forstå, hvad det drejede sig om, men det gjorde mig bare endnu mere gal. Jeg begyndte straks (FY, Else!!!!!!!) at skælde ham ud, indtil han kom igennem med meddelelsen om, at han slet ikke var ansat her i huset, men var en blikkenslager, der var blevet tilkaldt udefra. Det med sneploven og snedriven havde intet med ham at gøre, men han ville da gerne hjælpe mig. Før jeg fik set mig om, havde han hentet en skovl i kælderen og havde fjernet snedriven, selv om den var stenhård. På det tidspunkt var jeg blevet flov og forsøgte at slå det hen med diverse dumme vittigheder, som han heldigvis lod til at goutere.
Endnu en stakkels mand nåede at blive anklaget, da han luskede forbi med et et smørret grin - og var iklædt noget, der lignede en arbejdsuniform, som husets ansatte bærer. Også han bedyrede sin uskyld, for han var også en håndværker udefra. Blev jeg flov? Ja-jo-lidt, men ikke så meget, som jeg burde have været, for jeg var virkelig rasende og måtte bare lade det gå ud over en person, der passede med mine forudfattede fordomme om, hvem der var hvem.
Både episoden med den tatoverede "indbrudstyv" (???) og de to sagesløse håndværkere bygger simpelthen på de egenskaber, man tillægger personer, der synes at passe med en skabelon for det, man tror, de er. Ikke godt, og jeg må virkelig tage mig sammen for ikke at falde i den grøft igen ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar