Firsernes Greta Thunberg?

 

Da Samantha Reed Smith (1972-1985) skrev til den nye russiske og ellers noget paranoide præsident, Yury Andropov (1914-1984), der afløste Leonid Brezhnev i 1982, var der sikkert ikke ret mange, der følte, at det var en god ide, for ingen regnede med, at der ville komme noget godt ud af det. Brevet lød som følger:

"Dear Mr. Andropov,

My name is Samantha Smith. I am 10 years old. Congratulations on your new job. I have been worrying about Russia and the United States getting into a nuclear war. Are you going to vote to have a war or not? If you aren't please tell me how you are going to help to not have a war. This question you do not have to answer, but I would like it if you would. Why do you want to conquer the world or at least our country? God made the world for us to share and take care of. Not to fight over or have one group of people own it all. Please lets do what he wanted and have everybody be happy too.

Samantha Smith"

En 10-årig, amerikansk pige, der skriver og spørger Sovjetunionens ledende mand om, hvordan man får en ende på atomfaren, virker i hvert fald meget naiv midt under Den Kolde Krig. Sært nok, svarede Andropov imidlertid, efter at hun havde rykket ham for et svar, og ikke nok med det, han inviterede hende også til Sovjetunionen, hvor hun minsandten blev vildt populær.

Et skib blev opkaldt efter hende, og hun blev modtaget overalt med jubel. Hendes brev blev publiceret i "Pravda" og førte til en forbedring af forholdet mellem USA og USSR, og man kan sige, at hun blev en uofficiel fredsambassadør mellem de to lande. Efter besøget i Sovjetunionen skrev hun en bog sammen med sin far, "Journey to the Soviet Union", og fik senere en rolle i en TV-serie.

Det blev udsendt et frimærke til hendes ære, men da var hun allerede død efter et flystyrt. Hun virkede dog i en så kort tid, at både dette og stederne samt båden, der blev opkaldt efter hende i et land, der ikke engang var hendes fædreland, er ret imponerende. Man kan sige, at de sovjetiske myndigheder så hende og hendes indsats som en anledning til at demonstrere deres gode vilje. Andropov så fredsbevægelser samt kampe for menneskerettighederne og lignende som snedige forsøg på at underminere Sovjet-staten, men ved at vise åbenhen over for den amerikanske præ-teenager signalerede han formentlig en optimisme og tiltro, der ikke kostede ham noget, men som havde politisk værdi. Ronald Reagan har formentlig følt noget tilsvarende, så Samantha Smith blev det bindeled mellem dem, der kunne bruges uden nogen omkostninger for nogen af dem.

Samantha blev mediernes darling både i USSR og USA. Hun blev interviewet tidligt og silde, blev præsenteret for berømtheder og blev inviteret til andre lande, bl.a. Japan. 

Som så mange andre kendte mennesker fik hun tilmed en stalker, og det hele udviklede sig til noget af et cirkus, men det virkede nu ikke, som om hun lod det gå sig på. 

Da hun omkom i den ulyksalige flyulykke modtog hendes forældre kondolence-breve fra bl.a. præsident Reagan samt den nye leder i USSR, Mikhail Gorbachev. Kort sagt, den 13-årige teenager blev behandlet som en statsmand, som hele verden sørgede over. Hendes brev til Andropov har iøvrigt inspireret filmfolk, der har brugt motivet i forskellige sammenhæng.