Ikke ligefrem en hygge-onkel: Edgar Allan Poe.
I 1838 udgav Edgar Allan Poe en roman - faktisk hans eneste - "The Narrative of Arthur Gordon Pym of Nantucket".
Historien var en grum beskrivelse af en flok sømænd, der lider skibbrud. De havner på en øde ø, og for at overleve trækker de lod om, hvem af dem, der skal slagtes, så de andre kan spise hans kød. Valget falder på en ung mand ved navn Richard Parker.
Denne historie er selvfølgelig fuld af gys og gru, for det er jo Poe, der har skrevet den, men er den også en uhyggelig forudsigelse af kommende begivenheder? Tjah, det kunne godt være tilfældet, hvis nu man læser fortællingen med bagkundskabens skarpe blik: Knap halvtreds år senere sker der et virkeligt skibbrud, hvor en ægte
flok sømænd lander på en øde kyst. Gode råd er dyre, for de har ikke
noget at spise. "Heldigvis" for dem bliver deres yngste medlem, en 17 år
gammel skibsdreng syg, hvilket får dem til at se ham som deres frelse
fra sultedøden. De slagter ham og spiser ham derefter. Hans navn? Richard Parker .....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar