Sytten døde børn

 

Dronning Anne af England (1665-1714) var den sidste af huset Stuart, der regerede Det britiske Rige, dvs. England, Skotland og Irland. Man kan sige, at det er sært, når hun dog gennemgik mindst 17 fødsler, at hun alligevel endte med at være helt uden efterkommere. At hendes helbred var overmåde dårligt livet igennem, ved man, men alligevel ....

Hun var gift med sin danske slægtning prins George (Jørgen), der var søn af Frederik III, og ægteskabet var meget lykkeligt. Da han døde (1653–1708), måtte hendes veninde og favorit, Lady Churchill, fjerne hende fra hans lig med magt, da hun ikke ville slippe det, men klamrede sig hulkende til den afdøde. 

De havde haft et virkelig godt forhold og havde også sovet i samme seng, hviket blev regnet for meget usædvanligt dengang.

Annes allerstørste sorg var måske, da den sidste af hendes fem levendefødte børn, nemlig Prins William, Hertugen af Gloucester, døde som 11-årig i 1700. De andre fire overlevede ikke 2-årsalderen, hvilket må have gjort denne ene søn ekstra dyrebar for forældrene. Iøvrigt er der teorier om, at Anne led af lupus, porfyria eller syfilis men der var også symptomer på meget andet, og beretninger om hendes udseende og væremåde tyder på, at hun på et vist tidspunkt simpelthen opgav at kæmpe for liv og helbred. Syg var hun, og med tiden blev hun også temmelig svær, fordi hun havde problemer med den ene fod og ikke kunne motionere eller bare bevæge sig.

Egentlig havde hendes far, James II, en søn i sit andet ægteskab, der burde have arvet tronen efter ham, men det gik ikke som forventet. James II, der var katolik, blev fordrevet, og hans søn blev anset for at være en fremmed, der blev udgivet for at være en ægtefødt prins. Anne kunne ikke have forestillet sig, at hun ville blive dronning, fordi der ikke bare var denne lidt suspekte arving, men også hendes egen søster, Mary, foran hende i arvefølgen. Ikke desto mindre endte hun altså som Englands dronning, men alligevel, kors et mareridt med sådan en overflod af død og sygdom! At stakkels Anne også havde problemer med sin yndlingshofdame, Lady Churchill, har mildt sagt ikke gjort sagen bedre, og man må simpelthen have medlidenhed med hende, for hun var hårdt plaget på alle felter.

Lady Churchill var født Sarah Jennings (1660-1744). Hun kom til hoffet som hofdame for James II's anden hustru, Mary, men forelskede sig i den 10 år ældre og fattige Hertug af Marlborough. De giftede sig hemmeligt i 1675, da hun var 15 og han 25 år. Eftertiden har set - og fremstillet - hende som en besk, intrigant og manipulerende kvinde, der på det nærmeste styrede dronningen som en marionet. Det er vildt overdrevet, og det er også forkert, når det antydes, at de to havde et lesbisk forhold. Lady Churchill var en helt anden type end den generte og fromme dronning. Hun var udadvendt, rap i replikken, fuld af vid, og hun opnåede efterhånden en stærk magtposition ved hoffet. Selv om hun kunne brillere på forskellig måde, så var hun ikke god til at vise medfølelse med den sørgende og syge Anne, for hun havde tilsyneladende ingen ægte empati. Desuden herskede der politisk uenighed mellem dem, og de endte med at blive uvenner.

Noget, der også skyldtes Sarahs jalousi imod sin egen unge slægtning, Abigail Masham (1670-1734), der havde nogle af de egenskaber, dronningen søgte i en veninde, men som Sarah manglede. Denne jalousi førte til, at Sarah i private breve beskyldte dronningen og Abigail for at stå i forhold til hinanden, hvilket intet tyder på er sandt. De var det, man kunne kalde "hverdags-veninder", der støttede hinanden, som de nu bedst kunne.