Dette billede mindede mig om en episode med en nu afdød veninde. Hendes far var højesteretsdommer, og hele familien var nok regnet for ret fornem i datidens øjne, men det var ikke gået hende selv så godt karrieremæssigt. Da jeg sidst så hende, spurgte hun mig, hvordan det gik, og - naiv som man jo kan være - fortalte jeg hende glædesstrålende om en fantastisk udvikling i min egen situation, for jeg mistænkte ikke, at det ville have glædet hende mere at høre om nederlag på nederlag. Kort sagt, jeg troede, at hun var en ven, og at hun mente mig det lige så godt, som jeg mente hende det. Dér tog jeg sandelig fejl!
Er det ikke det ene, så er det det andet, og intet af det er OK. Ligesom intet kan få venindens barm til at flytte over på blondinens smalle bryst, så kan intet af det, jeg havde opnået ved at knokle, havne på min daværende venindes CD. Jeg havde gjort mig fortjent til min fremgang, medens hun ud fra samme logik havde fortjent ikke at få det, jeg fik. I stedet for et dybtfølt "Til lykke", hvilket var det mindste, jeg havde ventet fra hendes side, fik jeg en svada om, at jeg var "blevet vigtig" - underforstået, at jeg "pralede", og det gør man altså ikke ved bare at svare på et spørgsmål om, hvordan det går.
Hun var helt klart misundelig ligesom barm-damen tydeligvis er, medens jeg mere tænkte i "ikke unde"-banen. Det er ikke helt det samme som misundelig, men det ligner: man ønsker ikke, at en anden skal have det, man selv gerne ville have. Som med kyllingerne og gråspurven er der nogen, der ikke under dem at få det, de nu engang har fundet. De gør krav på det, selv om det ikke er dem, der har fundet det .....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar