Dette "Stjerne-Hæfte" har jeg aldrig haft fornøjelsen af et læse, men selv om jeg oprindelig kunne lide og beundrede den super-skarpe detektiv, Sherlock Holmes, så har tidens gang og større indsigt i både dette og hint nu også tæret på min sympati, så jeg ville måske også være blevet skuffet, hvis jeg havde fået fat på det. Hvorom alting er, så er der dog et par krøller på historien om den døde/ikke-døde Sherlock, der er interessante.
Episoden med Sherlock, der angiveligt dør, byder også på hans værste fjendes, nemlig Professor Moriartys, død. Det sker alt sammen i "The Adventure of the Final Problem" (1893), men Sherlock genopstår i "The Adventure of the Empty House", der også handler om det mystiske mord på Ronald Adair, og alle Holmes-fans - inklusiv Dr. Watson - kan ånde lettet op: helten er tilbage! Mange i datidens England havde begrædt hans død, og fattede ikke, at Conan Doyle kunne nænne at slå ham ihjel, hvilket han da så heller ikke kunne. Selvfølgelig dør han ikke virkelig, selv om hans skaber havde besluttet
at slå ham ihjel, fordi også han blev træt af ham, så selvfølgelig
vender den super-rationelle detektiv, Sherlock Holmmes, tilbage fra de
"døde", fuldt restitueret oven på sin "ferie som afdød".
Conan Doyle troede ikke bare på det okkulte, men mente også, at Houdini selv besad overnaturlige evner. Noget magikeren benægtede, foruden at han afslørede flere medier, der påstod, at de talte med de døde. DET kunne den super-skarpe Sherlocks far ikke lide - og så var det slut med det venskab!
https://www.shmoop.com/study-guides/literature/return-of-sherlock-holmes
https://study.com/academy/lesson/sherlock-holmes-return-from-death-in-the-empty-house.html
https://lithub.com/why-harry-houdini-did-not-like-arthur-conan-doyle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar