Tanker omkring begrebet "had"

Dette manifest må vel gælde hele verden, og jeg kan såmænd godt sætte mig ind i den følelse, i hvert fald de dage hvor alt er dumt og går mig imod. 

Det var ikke så lidt!!! Spørgsmålet er dog, om "you" står for "jer" eller "dig", dvs. "hele verden" eller bare én person. Jeg har indtryk af, at dem, der hader én, som regel har en mere intens følelse end dem, der hader "hele verden". Det personlige lægger tryk på følelserne, og de næres af erindringer om en uret, der ikke sådan er lige til at glemme eller skyde fra sig. Især ikke, hvis man regelmæssigt ser den, der har gjort en ondt, fornærmet en eller "bare" er en skiderik. Således kan jeg sige, at nok hader jeg fyre som Reinhard Heydrich, men det er en anden type had end det, jeg kan føle for personlige fjender. Her er der tale om et subjektivt had, som jeg ikke deler med andre: det er mig, det gælder, og selv nære venner kan have svært ved at forstå, hvad man taler om.

Det objektive kommer af afstand, medens det subjektive er knyttet til forestillinger om nærhed, og  dette ulækre væsen er da heldigvis ikke nær på mig. Til gengæld kan jeg dele hadet til ham og hans slags med andre, der heller ikke er tæt på. Vi mødes i et objektivt had ....

Dette manifest forstår jeg ikke helt: hjerter, regnbue + noget, jeg ikke aner, hvad er. Ikke desto mindre et stærkt udsagn, der vel siger: "Jeg hader dig med fynd og klem!!"

"Rent had"?

Jeg tror ikke på "rent had" af nogen art. Hvis man med "rent had" mener en ubesmittet følelse, som der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, fordi den i den grad er velbegrundet, så er det alligevel svært at argumentere for dens berettigelse. 

Her der der tale om vold imod et lille barn, der pr. definition er uskyldig, og som ikke har fortjent noget i den stil. Hvis man er barnets mor eller far, har man al mulig ret til at føle et subjektivt had, men noget dom dette kan så sandelig også sætte gang i et voldsomt objektivt had: jeg kender ikke dette barn personligt, men føler en så stor vrede imod den person, der har mishandlet sådan et lille, uskyldigt væsen, at det nærmer sig had. Man overvældes af mange forskellige følelser, når man ser sådan et syn, og den stærkeste er nok medlidenhed, men så sandelig også et stærkt ønske om at opnå retfærdighed for den mishandlede baby. Sidstnævnte følelse bliver til objektivt had.

Ord, der modsiges af en glad smiley, og det hele på sort baggrund? Temmelig forvirrende som budskab, men måske udtrykker det et spinkelt håb om at kunne forvandle hadet? I stedet for at hade sort-på-sort bør man kunne føle et hverdagshad, der egentlig ikke kvalificerer sig til betegnelsen "had", bl.a. ved at være noget forbigående. Hmmmm - den vil jeg tænke lidt mere over, for den er virkelig forvirrende ....