Der er nok nogen, der tror, at Suzanne Valadon (1865-1938) "bare" var maleren Maurice Utrillos (1883-1955) mor og ellers ikke noget særligt, men ih, hvor de tager fejl!!! Suzanne Valadon er en eventyrlig skikkelse, der kastede sig ud i mange forskellige gøremål - og var god til dem alle! Hun blev født af en ugift vaskekone og havde en fattig barndom. Selvfølgelig kunne hun nemt have fået en lignende skæbne som sin mor, hvis ikke hun havde været både klog, driftig og meget talentfuld. Da hun begyndte at arbejde som 11-årig, var det bl.a. på en fabrik, men dér blev hun ikke.
Som ganske ung stod hun model til Berthe Morrisots billede af en cirkus-artist, hvilket Suzanne nemlig var på det tidspunkt, men som 15-årig faldt hun ned fra trapezen, blev skadet og måtte opgive denne farefulde karriere. Ligeledes som ganske ung havde hun fået mange venner blandt datidens store kunstnere, og hun optræder i mange berømte maleres værker.
Suzanne i et af de mange malerier af Renoir, hvor hun er centrum. At hun ikke ligefrem var nogen snerpe betød, at hun formentlig ikke bare var hans model, men også elskerinde. Det gjaldt også andre af de kunstnere, hun arbejde for som model, bl.a. Henri de Toulouse-Lautrec, der har malet hende flere gange i forbindelse med det 2 år lange forhold, de angiveligt havde.
Sådan så Toulouse-Lautrec Suzanne med tømmermænd
Også et Toulouse-Lautrec-billede af Suzanne, her som en adstadig (og måske lidt stramtandet???), ung dame, tilmed med hat.
Et yndigt Renoir-billede af Suzanne
Hendes livsstil som en fri fugl har sikkert passet fint til hendes temperament, men det skabte nogle problemer for den søn, hun fik som 18-årig, nemlig den senere maler, Maurice Utrillo, der hele sit liv spekulerede på, hvem hans far var, men aldrig fik noget svar. Den hemmelighed holdt hun for sig selv.
Mor og søn, men ingen far
Denne ukendte far kunne teoretisk set være Renoir, Degas eller en anden af de store malere, hans mor havde siddet model for, og som var blevet hendes nære venner, men det var nu den spanske maler, Miquel Utrillo, der "lånte ham sit efternavn", dog formentlig uden reelt set at være hans biologiske far.
Noget andet, Suzanne fik ud af sit samarbejde med tidens store kunstnere ud over denne talentfulde søn, var en uofficiel undervisning i malerkunsten. Maurice bragte hende ære ved at blive anerkendt som maler, men det gjorde hendes eget talent også. Hun viste nemlig efterhånden store, kunstneriske evner, hvilket man også kan se af denne tegning af sønnen, Maurice. Indtil 1893 bestod hendes kunst iøvrigt mest af tegninger, men det blev efterhånden også til mange malerier, og i 1894 blev hun - som den første kvindelige kunstner - optaget i Société Nationale des Beaux-Arts. Ret fantastisk for en selvlært kunstner, der angiveligt havde startet sin kunstneriske interesse, da hun 9 år gammel lærte sig selv at tegne. Senere studerede hun både den arbejdsteknik, som de malere, hun arbejdede sammen med havde og de bøger, som nogle af dem udgav ....
Nøgen kvinde af Suzanne Valadon
Man har sagt, at hendes kvindebilleder udtrykker en eller anden form for oprør. De går i hvert fald imod de idealiserede billeder af kvinder, der var regnet for god skik dengang.
Jeg vil mene, at der er en form for gåde omkring mange af hendes kvindeportrætter, ikke mindst dem, hun lavede af sig selv.
Selvportræt fra 1898
Modiglianis portræt af Suzanne
Der er himmelvid forskel på hendes selvportrætter og de billeder, de mandlige kunstnere malede af hende.
Man kan godt genkende den yndige, unge pige fra Renoirs malerier i dette fotografi af hende, men også dér er der noget mere. Hun indeholdt tydeligvis langt mere end den ynde og ungdommelige skønhed, som de mandlige malere fremhævede som det centrale.
Det af hendes billeder, jeg finder mest udtryksfuldt, er dette med titlen "The Abandoned Doll". Jeg mener, at denne titel både kan gå på dukken på gulvet og den purunge kvinde på sengen, der måske også er - eller er ved at blive forberedt til at blive - en "dukke" for en eller anden pædofil. Sådan havde hun jo selv været legetøj for mange mænd tidligt i livet, men man kan dog ikke uden videre hævde, at billedet er en direkte illustration til hendes egne livserfaringer. Et manifest er det dog, ligesom jeg opfatter det som en form for udsagn, at hun foretrak at male folk fra arbejderklassen og ikke middelklassen, der dog ellers var dem, der havde flest penge til at købe hendes billeder. Den første, der købte et af hendes malerier, var forøvrigt Degas.
Efter et mangeårigt ægteskab med en rigmand faldt hun for sin søns gode ven, maleren André Utter, der var meget yngre end hende. Billedet forestiller ham, hendes svigermor og søn samt hende selv, og det er interessant, at hun er den eneste af de afbildede, der ser direkte på tilskueren. Hun er og bliver en overmåde spændende person, der indeholder lag på lag af mere eller mindre dyrekøbte kvindelige og klassemæssige erfaringer, som kan blive til indsigt for dem, der formår at se dem. At hun var en stor kunstner er der slet ingen tvivl om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar