Susanna i badet, malet af Artimisia Gentileschi som 17-årig
Der er tale om et både velkendt og populært motiv fra Daniels Bog i Det Gamle Testamente. Her fortælles der bl.a. om den pæne og dydige Susanna, der er en gift kvinde uden udenomsægteskabelige forhold. En dag, hvor hun tager bad i haven, bliver hun imidlertid beluret af to ældre dommere - dvs. magtfulde mænd med en høj status - og de optændes i den grad af begær ved synet af hendes nøgenhed, at de truer med at rette falske anklager for hor imod hende, hvis hun ikke går i seng med dem. Hun er imidlertid standhaftig og afviser dem, hvilket vækker hævngerrigheden i dem og får dem til at kræve hende henrettet for en påduttet usædelighed. Det er lige ved at lykkes dem, da den unge Daniel griber ind og kræver de to mandfolk forhørt mere indgående. De to skurkagtige dommere ender med at få den straf, de havde tiltænkt den dydige Susanna, for i stedet for hende er det dem, der bliver henrettet for utugt.
Billedet er altså malet af den store barokmaler Artemisia Lomi Gentileschi (1590/93-1653/56), og det er første, men ikke eneste gang, hun har brugt dette meget populære motiv. Hvor mandlige malere lægger vægt på Susannas tiltrækningskraft gennem en udpensling af hendes nøgenhed og skønhed, viser hun hendes udsatte situation, afsky og rædsel.
At hendes billeder af denne bibelske episode afspejler en oplevelse i hendes eget liv er der ingen tvivl om. Som 17-årig blev hun nemlig overfaldet og voldtaget af maleren Agostino Tassi (1578–1644), der nærmest må have været serie-voldtægtsmand, for bl.a. hans svigerinde og en af hans koner havde anklaget ham for det samme.
Tassi benægtede anklagen på det kraftigste, men det hjalp ikke, for han blev dømt for voldtægt efter en syv måneder lang retssag, hvor Artimisia deltog aktivt, nemlig ved at blive tortureret for at afprøve sandheden i hendes anklager. Tassi sad i fængsel i to år, men dommen blev senere annulleret, og han blev frigivet, selv om han måske også havde fået den kone myrdet, der havde anklaget ham for voldtægt, foruden at han havde planlagt tyverier af andres kunstværker. Alt i alt en overmåde speget affære, hvis betydning for Artimisia og hendes kunst med de mange voldsomme motiver ikke er til at tage fejl af. Hun malede nemlig ofte meget brutale og blodige hævnmotiver: kvinder dræber mænd eller bærer omkring med deres afhuggede hovede i billede efter billede. Det kunne lade sig gøre, fordi billederne angiveligt var illustrationer til mytologiske eller bibelske scener, som folk genkendte som sådanne. At de i virkeligheden viste noget om hendes eget liv er der dog ingen tvivl om.
Corisca og satyren
Man ved nok, hvad satyrer er berygtede for, men selv om Artimisias flygtende kvinde afviser ham, så erkender hun alligevel hans tiltrækningskraft ved at se sig tilbage. Hun er ikke skræmt fra vid og sans som Susanna, men skal dog ikke have noget klinket.
Artimisia var anerkendt i sin samtid og blev regnet for en god maler fra hun var omkring 15 år. Hun var den første kvinde, der blev medlem af "Accdemia di Arte del Disegno" i Firenze og havde et internationalt klientel, men på en eller anden måde har den moderne kunstverden haft svært ved at anerkende hendes store talent.
Hendes far, den store barok-maler, Orazio Gentileschi, var stolt af hende og fremhævede hende gerne. Derfor er der en vis ironi i, at eftertiden har afskrevet mange af hendes bedste - og signerede - billeder som hendes. Man har altså kunnet se hendes signatur på lærredet, men har alligevel tilskrevet dem hendes far. Først med den nye kvindebevægelse kom der orden i definitionerne, og hun har fået den status, der tilkommer hende som kunstner.
https://www.theguardian.com/artanddesign/2016/oct/05/artemisia-gentileshi-painter-beyond-caravaggio
Ingen kommentarer:
Send en kommentar