Der er ikke mange, der formår at udstråle en sådan joie de vivre som lille 3-4-årige Istvan Reiner fra Ungarn. Han var i høj grad som skabt til at få et godt liv med kærlighed og glæde, hvor hans dejlige personlighed ville kunne komme til sin ret. Jeg tror, han ville være blevet fuld af karisma og charme, der ville have glædet mange omkring ham, men sådan skulle det ikke gå, for billedet blev taget få dage, før han blev myrdet.
Han levede desværre ikke længe nok til at opleve, at en lille flok børn blev befriet. Rigtig mange var døde ligesom lille Istvan, men nogle kom altså ud og fik chancen for et godt liv. Om de fik det er ikke til at vide, men chancen var der.
En ting er sikker, nemlig at Istvan var totalt uskyldig, da han som så mange andre blev
myrdet i kz-lejren. Han havde heldigvis ingen anelse om, hvad der ventede ham, men har måske endda syntes, det var sjovt at blive iført den karakteristiske stribede kz-skjorte, der
tydeligvis er for stor til ham. Når man ser billedet, tænker man uvilkårligt, sikke et spild af menneskeligt potentiale. På mig har det en utrolig voldsom virkning, og jeg gribes endnu engang af det tysker-had, jeg har forsøgt at bekæmpe i årevis. Noget, jeg ved, næppe nogensinde vil lykkes mig fuldt ud.
Istvans mor og far, Livia Vermes and Bela Reiner, giftede sig i 1938. Hun havde allerede konverteret til kristendommen, og han fulgte hurtigt trop. Om det hang sammen med nazisternes fremmarch og alle de svinestreger, man allerede kendte til på dette tidspunkt, er ikke til at sige, men uvæsentligt har det formentlig ikke været.
Da lille Istvan blev født den 6. juli 1940, blev han da heller ikke omskåret, som det var skik for jøder. Dvs. at familien udsendte alle de signaler om at være ikke-jødiske, der var til rådighed, men det hjalp ikke: kristne eller ej, så blev de stadig anset for at være jøder, hvilket førte til deres deportation, først til en ghetto i deres hjemland, Ungarn, og derpå til Auschwitz.
Her blev Istvan adskilt fra sine forældre, men han var sammen med sin bedstemor, som han måske blev gasset sammen med i 1944, da han var knap 4 år. Både hans mor, far og halvbror, Janos, overlevede imidlertid.
Havde Istvan været ældre, kunne han være blevet anbragt i den specielle afdeling i Auschwitz, der var oprettet til børnene. Som knap 4-årig har han dog ikke forekommet tyskerne at være noget at satse på, for så skulle der jo mange år til, før han kunne udnyttes som arbejdskraft eller på anden måde.
Efter befrielsen blev Bela og Livia skilt. Det, de havde oplevet hver for sig, havde tæret alt for meget på ægteskabet, til at de kunne fortsætte sammen, men Livia blev senere gift med en anden mand, der også havde oplevet livet som kz-fange. De - og Janos - emigrerede til USA, hvor de skabte sig et nyt liv. Noget, der viser mig, hvor utrolig stærk Livia var. Hun havde mistet så meget, men formåede trods alt at finde noget at leve for.
https://www.findagrave.com/memorial/125925891/istvan-reiner
https://www.youngfabians.org.uk/remembering_istvan_reiner
| Birth |
Miskolc, Miskolci járás, Borsod-Abaúj-Zemplén, Hungary
|
|---|---|
| Death | Jun 1944 (aged 3)
Opolskie, Poland
|
| Burial | Cremated, Other |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar